74 / 230
rancepræmierne ikke i alle Tilfælde maatte fradrages, da der jo
derved skabtes en vis Ulighed mellem de udenlandske Selskaber
indbyrdes. Finansministeriet stillede sig ligeledes denne Gang
imødekommende overfor de fremførte Betragtninger, omend der
skulde gaa baade Vinter og Vaar, før det fornødne ministerielle
Cirkulære saa Dagens Lys.
Naar Fritsche i Juli 1903 i retfærdig Harme over Medlemmernes
Svigten med Hensyn til Brandforsikrings-Kongressen varslede Be
styrelsens Afgang tre Maaneder senere, regnede han aabenbart
ikke med, at Skattelovsagen vilde trække saa stærkt i Langdrag.
For at kunne fuldføre Forhandlingerne med Ministerierne ind
vilgede Bestyrelsen derfor senere i at blive siddende paa „den
vaade Sky“ indtil Aarsmødet i Januar 1904. Men paa dette Møde
maa der formentlig blandt Foreningens Medlemmer have hersket
en særdeles angerfuld Stemning, thi fra alle Sider opsendtes Bøn
ner til Bestyrelsen om fremdeles at blive siddende. Kun Lysalfen
Bache, der forlængst havde genvundet sin frie Bevægelighed og
som vel snarest formedelst de skumle Hensigter opfattedes som
en Svartalf, flagrede rundt om Skyen og skød med Pile. Det var
meget muligt, udtalte han saaledes, at Bestyrelsen vilde opnaa
et Tillidsvotum, men alligevel var Majoriteten af Medlemmerne
enige med ham i, at Foreningen i de senere Aar ikke havde virket
paa tilfredsstillende Maade. Fritsche stemplede denne Udtalelse
som en forgiftet Pil, og i det hele blev der den Aften fra Fritsches
og hans Tilhængeres Side stødt godt i Basunerne. Et Forslag fra
Clauson-Kaas om at indvælge Bache i Bestyrelsen hilstes med
stor Munterhed. Man anerkendte vel Baches Sagkundskab, men
han savnede Evner til at give Sammenkomsterne et fornøjeligt
og livligt Præg. At tænke sig Bache som Medlem af Bestyrelsen
var ganske umuligt!
Mødet sluttede med, at Bestyrelsesvalget udsattes en Maaned,
72