mer og kun ganske faa af Lederne for de danske Livsforsikrings
selskaber. Som i den første Tid var Brandassurandørerne atter i
aldeles overvejende Flertal, og Mand og Mand imellem havde
man derfor ofte drøftet det Spørgsmaal at tone rent Flag og
ændre Foreningen til en Brandforsikringsforening.
For at raade Bod paa denne Udvikling og for om muligt at
gøre Forsikringsforeningen til et fælles Samlingssted for samtlige
Assurandører udkastedes da den Plan at indrette egne Klub
lokaler med Forsikringsbibliotek, Læseværelse, Foredragssal etc.,
saaledes at Lokalerne paa nærmere aftalte Vilkaar kunde stilles
til Raadighed for Specialforeningerne. Planen blev i og for sig
mødt med megen Sympati paa Februar-Mødet 1904, men Fritsche
nærede store økonomiske Betænkeligheder og var heller ikke
overbevist om, at der for Tiden blandt Medlemmerne var til
strækkelig Interesse for et saadant Klubliv. Man diskuterede der
efter et Forslag om at udgive et egentligt Forsikringsblad, enten
ved Udvidelse af „Fra Forsikringsverdenen“ , der jo hidtil i det
væsentlige havde indskrænket sig til at bringe Referater af For
eningens Møder, eller ved eventuelt at overtage „Assurandøren“ .
Forslaget forkastedes imidlertid med overvældende Majoritet.
Endelig drøftede man Spørgsmaalet om fremtidig at lægge mere
Vægt paa de selskabelige Sammenkomster, og en af Talerne anbe
falede specielt Keglespil som en ganske udmærket Beskæftigelse,
der tilmed skærpede Appetitten. Intet er skønnere, sluttede Tale
ren under Forsamlingens Bifald, end engang imellem en Sommer
dag efter et Slag Kegler at sætte sig hen til et bugnende Aftens
bord! Fritsche var ikke sikker paa, om Foreningen ligefrem burde
anlægge en Keglebane, men vilde ellers gerne prøve paa ved
Lejlighed at faa lidt Keglespil sat i Scene. Og hermed endte for
denne Gang Diskussionen om Forsikringsforeningens fremtidige
Virksomhed.
74