ForsikringsforeningenKøbenhavn

til Orde mod de vedtagne Skattelove. Men Lovene stod jo nu

ikke til at ændre, og Bestræbelserne maatte derfor sættes ind paa

at faa dem ført ud i Livet saa lempeligt som muligt. Det var her

af Betydning, at mange Detailspørgsmaal udtrykkeligt var over

ladt til Centraladministrationens Afgørelse, og et af Foreningen

nedsat Udvalg — blandt hvis Medlemmer særlig maa nævnes

nuværende Højesteretssagfører Fr. Winther — førte derefter i

Løbet af Efteraaret en Række Forhandlinger med de paagældende

Ministerier.

Som Resultat af disse Forhandlinger kunde Bestyrelsen paa det

følgende Aarsmøde proklamere en lille Sejr vedrørende §17, idet

Indenrigsministeriet havde resolveret, at et Agentur, der hverken

kunde udstede (og underskrive) Policer eller kvittere for Ind

betalinger, ikke var et selvstændigt Agentur og altsaa heller ikke

skattepligtigt. Derimod kunde Ministeriet ikke i Strid med Lovens

klare Ord indrømme de udenlandske Selskaber nogen Lettelse med

Hensyn til Beregningen af Nettoindtægten (§ 16, 3). I saa Hen

seende havde Udvalget haft mere Held med sig hos Finansmini

steriet. I Lov om Indkomstskat til

Staten

fandtes nemlig ingen

Bestemmelse om, hvorvidt Reserverne skulde regnes med eller

ikke, medens Spørgsmaalet om, hvorvidt der ved Opgørelsen af

udenlandske Forsikringsselskabers skattepligtige Indkomst skulde

tages Hensyn til Reassurancer, var overladt til Finansministeriets

Afgørelse. Finansministeriet stod altsaa ganske frit og havde da

tilladt, at de udenlandske Selskaber opførte Reserverne, hvad der

jo som nævnt var af særlig Betydning for Livsforsikringsselska

berne. Og hvad angik Reassurancen, var der blevet truffet den

Ordning, at der paa Indtægtssiden kunde fradrages de Reassu

rancepræmier, der var udbetalt til andre Selskaber

her i Landet

og paa Udgiftssiden fradrages tilsvarende Tilskud fra Reassu-

randører.