70 / 230
indkaldt til Møde paa et saa usædvanligt Tidspunkt som 13. Juli,
var det dog ikke blot for at give dem Meddelelse herom. Der var
en mere vægtig Aarsag. Livets Alvor havde banket paa Forsik
ringsforeningens Port. Og det var denne Gang ikke Bache, der
kom for at aflevere et eller andet Forslag. Det var de nye Skatte
love af 15. Maj 1903, der bankede paa.
Forsikringsforeningens Forhold til Skattelovene falder i tre Fa
ser. Første Fase omfatter det Tidsrum, hvor Lovforslagene be
handledes paa Rigsdagen, og karakteriseres ved absolut Uvirk
somhed fra Foreningens Side. Det var Fritsches Opfattelse, at
om Foreningen „end 10 Gange havde staaet paa Hovedet og
havde skrevet de allerskønneste og mest overbevisende Henven
delser til Rigsdag og Regering, saa vilde det ikke have forandret
en Haarsbred“ . Men iøvrigt satte man indenfor Bestyrelsen sin
Lid til Bramsen-Zeus, der i sin Egenskab af Politiker naturligvis
ikke vilde glemme Forsikringsfolket. Og endelig mente man
endnu blot tre Maaneder før Lovenes Vedtagelse, at de i al Fald
ikke vilde blive vedtaget i 1903.
Anden Fase indledes, da Forslagene ophøjes til Lov, og staar
i Begyndelsen i Panikens Tegn. Thi det viste sig, at Aktieselska
ber, og altsaa ogsaa Forsikringsaktieselskaber, mod al Retfærdig
hed var inddragne under Beskatningen, og at Reglerne herom
for Forsikringsselskabernes Vedkommende tilmed vrimlede af
„Uhyrligheder“ . Og navnlig forfærdedes man over den nye Lov
om Skat til
Kommunerne
og ganske særligt over de Regler, der
vedrørte de udenlandske Forsikringsselskaber.
I § 17 hed det saaledes, at for udenlandske Forsikringsselskaber
betragtedes ethvert Agentur som selvstændigt, skattepligtigt Sel
skab, forsaavidt det var bemyndiget til at afslutte Retshandler
' eller modtage Betaling af skyldige Beløb. Herefter skulde altsaa
alle et udenlandsk Selskabs Agenturer rundt om i Landet, naar
68