borg, hvor han synes at have haft fast Bopæl. Hans Efterkommere
træffes endnu i 1801 som Bygningsentreprenører i Rendsborg.1)
Inden Kontrakten blev sluttet, havde man imidlertid valgt en
anden Byggegrund. Efter Nedbrydningen af Bygningerne paa Ama
lienborg begyndte hele dette Terrain at vise sig i en ny Skikkelse.
Den gamle Slotshaves noget uregelmæssige Omrids var efter Branden
blevet reguleret under Ledelse af den berømte Ole Rømer. Langs
med Bredgade var der gravet en 30 Alen bred Kanal, og en tilsvaren
de var ført hen over Havens sydlige Spids, der hvor nu St. Annæ
Plads ligger; langs med denne Kanal blev der anlagt en Gade,
St. Annæ Gade, og Øst for Haven blev Ny Toldbodgade anlagt
parallel med Bredgade. Indenfor disse Grænser havde Christian V
planlagt at bygge et nyt Slot, ikke et lille Lystslot som Sophie
Amalies, men et stort Residensslot, der kunde afløse det gamle,
halvt middelalderlige Københavns Slot. Den berømte svenske Byg
mester, Nicodemus Tessin, Stockholms Slots Bygmester, fik Bestil
ling paa Tegningerne, og der blev endog lavet en stor Model af
Træ, som den danske Bygmester Johan Conrad Ernst i 1697 hentede
i Stockholm og opstillede i et dertil bygget Hus paa den senere
Frederiks Kirkeplads. Men videre kom man ikke i Christian V ’s
Tid, og under Frederik IV blev Planen helt opgivet. Paa det gamle
Slots Grund blev der blot bygget et stort ottekantet Lysthus,
flankeret af Drivhuse m. m., som det ses paa Afb. 8. I Forgrunden
af Billedet ses Kanalen mellem Haven og St. Annæ Gade.
Ved Anlægget af denne Gade var et lille Stykke af Sophie Amalien-
borgs Have blevet afskaaret. I Nabolaget havde Vincentz Lerche,
der nu var blevet Etatsraad og Ceremonimester, vidtløftige Grunde,
dels bebyggede med smaa Lejevaaninger, dels anlagt som Have. Han
synes, naar han ikke var optaget af Handel med Storgodser, at have
kastet sig over Ejendomsspekulation i København. Det er maaske
ogsaa ham, der har faaet den gode Idé, at Garnisonskirken skulde
bygges her. Paa den Maade kunde den lille afskaarne Stump af
Amalienborgs Have faa en passende Anvendelse, og han selv kunde
faa Lejlighed til at gøre en god Handel. Nok er det: den 16. Juni
1703 udsteder Lerche Skøde til en Garnisons Kirkes Plads paa et
Hus og Vaaning i Lille Strandstræde, 3 Fag Hus til Gaden, 2 Lofter
1) Meddelelse fra Regierungsbaumeister Alfred Bramigk i Rendsborg.
21




