20 / 81
II. KIRKENS OPFØRELSE
D
e n n y e B y g g e g r u n d .
Christian V døde den 25. August 1699,
uden at der var gjort noget Skridt til Kirkens Opførelse, og der
gik endnu 4 Aar, hvor der ikke synes at være sket andet, end at
Kirken paa Amalienborg blev nedbrudt og muligvis andre Materialier
samlet. Men imidlertid ændrede Opfattelsen sig i de ledende Kredse
med Hensyn til den valgte Byggegrund. Pladsen i Adelgade var for
lille, naar der, som det dengang var Skik, skulde være en rummelig
Plads omkring Kirken til Begravelser, og der aabnede sig andre
Muligheder, som var mere tiltalende.
Frederik IY ’s Regering begyndte som bekendt noget stormfuldt
med den uheldige Krig med Sverige, hvor Karl X II gjorde Landgang
paa Sjællands Kyst og nødte sin Fætter til at slutte en hastig Fred
(i Traventhai 1700). General Schack, som ikke havde vist sig Si
tuationen voksen, blev nu afskediget og Generalmajor Charles Damas
de Cormaillon udnævnt til hans Efterfølger som Kommandant i
København og i Kastellet (23. November 1700); samtidig blev han
forfremmet til Generalløjtnant.1) Cormaillon rejste i 1703 paany
Spørgsmaalet om Opførelse af en Kirke for Garnisonen. Anlednin
gen dertil synes at have været den, at der uventet viste sig en Mu
lighed for at skaffe Penge, saa at man i det mindste kunde gøre en
Begyndelse. En Oberst Uttersen, der var Vice-Kommandant i Ka
stellet, var død uden at efterlade sig Livsarvinger, og da der efter
udstedt Proklama heller ikke meldte sig andre Arvinger, tilfaldt
hans Bo Kongen. Den Sum, som blev udbragt heraf, 1433 Rdl.
4
y2
Sk., foreslog Cormaillon i en Memorial af 16. April 17032) at
anvende til Garnisonskirken, og dette blev bevilget ved Resolution
9 Bilag 8. 2) Bilag 9.
19
«