GarnisonsKirke

(Steno) studerede ved Universitetet i Leyden, og Kunstens Værker

fandt Vej til Danmark, dels ved store Indkøb af Malerier, dels ved

at fremragende Malere som Karel van Mander og Abraham Wuchters

blev indkaldt til Danmark. Paa intet Omraade er dog den hollandske

Indflydelse saa følelig som i Bygningskunsten. Den Stil, som vi har

i vore Renæssancebygninger — Kronborg, Frederiksborg, Rosenborg

og Børsen — er i Virkeligheden en nederlandsk Renæssancestil, op-

staaet i Holland ved at italienske Stilelementer er sammensmeltet

med de hjemlige Byggetraditioner. Bygmestrene og en stor Del af

Haandværkerne var indkaldte Hollændere. I den sidste Halvdel af

Aarhundredet bliver en ny Stil raadende; men den er i Virkelig

heden lige saa hollandsk som den, der hersker under Christian IV.

Omslaget var sket i Holland omkring 1630 og forplanter sig derfra

til Danmark og videre til Sverige. I Stockholm finder man den

smukkeste Bygning i denne Stil, Riddarhuset. De hollandske Byg

mestre var ved Studier i Italien naaet til en dybere Forstaaelse af

Renæssancens Idealer. Alt det uregelmæssige, der som en Arv fra

Middelalderen endnu lever i vore Renæssancebygninger, forsvinder

og giver Plads for en gennemført Orden og Symmetri i Planer og

Facader. I Stedet for de maleriske Trappetaarne med deres ube

kvemme Vindeltrapper anlægges brede, ligeløbede, saakaldte itali

enske Trapper inde i Husene. Den førende Architekt i Holland var

Jacob van Campen, der har bygget Stadshuset i Amsterdam (nu

kongeligt Slot) og Mauritzhuis i Haag; ved Siden af ham Pieter

Post, Philip Vingboons og Justus Vingboons; den sidste var en Tid

Riddarhusets Bygmester; i Amsterdam har han bygget det smukke

Trippenhuis.

Denne Stilart kaldes sædvanlig hollandsk Barok, skønt den er

ret forskellig fra den af plastisk Formfølelse prægede italienske

Barokstil, der var udgaaet fra Michelangelo. Denne bredte sig vel

udenfor Italien til Sydtyskland og helt op til Belgien; men i Holland

og de protestantiske Lande i Nordeuropa fandt den aldrig rigtig

Indgang. Man foretrak en strengere Form, der var baseret paa

Studium af de store italienske Theoretikere fra Renæssancetiden.

Hollænderne slutter sig særlig til Palladio, hvad man ser af deres

Forkærlighed for Pilastre, der i »stor Orden« forbinder to eller tre

Stokværk. Saaledes paa Riddarhuset, paa Trippenhuis og hos os