mor, røber ved sin Stil, at den stammer fra Klassicismens Tid. Dens
Ornamenter stemmer temmelig nøje med Prædikestolens; den maa
dog være noget senere end denne; thi N. Jonge, som døde 1789 og i
sine sidste Aar skrev den anden Del af »Kjøbenhavns Beskrivelse«,
som han ikke naaede at faa udgivet, kender kun den ældre Døbefont.
O
r g e l e t
.
Kirkens ældste Orgel var et mindre Værk paa
6
Stem
mer, som var »indrettet og betalt« af Organisten, Mr. Breitendich.
Den 4. December 1722 blev der sluttet Kontrakt med Orgelbyggeren
Lambert Daniel Karsten om et nyt Orgelværk, som blev færdigt i
Løbet af 2 Aar og overleveret Organisten den 20. Januar 1725.x)
Det er senere adskillige Gange blevet ombygget eller istandsat.
N. Jonge fortæller, at Orgelværket var »ganske nyt ombygt i Kong
Christian den Sjettes Tid«; det var »stort og zirligt, har en behagelig
Klang og af alle Kjendere holdes i høj Agt«. I Aaret 1825 fik det
ved Orgelbygger Demant en Hovedreparation, som kostede 1200
Rdl.2) Aarstallet 1860, som staar for neden paa Balustraden, beteg
ner ligeledes en større Istandsættelse, og for et Par Aar siden maatte
Værket atter gøres i Stand, da det var blevet beskadiget af Vand
fra et sprunget Vandrør. Under alle Omskiftelser har man dog ladet
Kong Frederik IV’s Navneciffer blive staaende i den øverste Del af
Træværket.
L
y s e k r o n e r n e
.
I 1720 havde Kirken kun to Lysekroner, hvoraf
den største, med 20 Arme, var skænket af Vagtmesterløjtnant Henrik
Portuns Enke Maria Elisabeth Brøchner. Den mindre, med 8 Arme,
var skænket samme Aar »af en ubekendt Ven«. Saaledes melder
Inventariet fra 1720. Mærkeligt nok siger Jonge, paa hvis Tid der
var 6 Lysekroner, at en af dem var skænket af Købmand og Løjtnant
ved Borgerskabet Anders Andersen Rielf i Aaret 1713. En tredje
var givet af Kirkens første danske Sognepræst Magister Knud
Tommerup. Nu er der 7 Kroner, nemlig foruden den store 20-armede
3 med 8 og 3 med 16 Arme.
K
l o k k e r n e
.
Kirken har fra den ældste Tid haft
3
Klokker med
Jernhamre til Fuldslag og Kvarterslag; men det var ikke de samme
som den nu har. Den største og den mindste var støbt i København
1706 og havde Indskriften: »GLORIA IN EXCELSIS DEO« med
x) Kirkeinspektionens Arkiv; indkomne Skrivelser, Nr. 12 og 21. 2) Fr. Thaarup:
Garnisons Kirke og Kirken i Citadellet Frederikshavn. 1833.
52




