51 / 81
1772 af Kirkens daværende danske Sognepræst, Hr. Christian Mi
chael Priebst.
Den nye Prædikestol er i en smuk og ren Klassicisme, ganske for
skellig fra de kantede, stærkt udskaarne Barok-Prædikestole, som
man ser i de andre Kirker i det gamle København. Det eneste Sted,
hvor man finder noget lignende, er i Vor Frelsers Kirke paa Chri
stianshavn. Begge Steder er Stolen cirkelformet i det vandrette
Snit, Lydhimlen ovenover ligeledes. Der er ingen Overlæsselse med
Dekoration, kun stilfulde Bladornamenter paa Bundstaven for neden
og lidt Udsmykning efter antike Mønstre paa andre fremtrædende
Led. I Frelsers Kirke er Stolens Runding smykket med et Relief,
forestillende de tolv Apostle; i Garnisons Kirke er der blot en Me-
daillon med en Figur i Relief, der symboliserer Troen. Men Stilen
er som sagt den samme og peger tilbage til vor Klassicismes Glans
periode, da C. F. Harsdorff var den ledende paa Bygningskunstens
Omraade. Om Prædikestolen i Frelsers Kirke ved man bestemt, at
den er et Værk af Harsdorff; om vor Prædikestol har man ingen
saadan Efterretning; men da den er udført paa samme Tid og opsat
nogle Maaneder før det skete i Frelsers Kirke, er det klart, at der
maa være en vis Sammenhæng. Selv om Harsdorff ikke personlig
har givet Tegning til Garnisonskirkens Prædikestol, maa dog den,
der har tegnet den, have kendt Harsdorffs Værk, maaske set det
under Arbejde og taget det til Mønster.
Da Nebelong i 1860 restaurerede Kirken, gjorde han ogsaa en
Forandring ved Prædikestolens Opstilling. Den »sprang tidligere
længere frem mellem 4 svære beklædte Træpiller, der gik op til
Lydhimlen og tog Synet fra Alteret«.1) Nebelong flyttede Prædike
stolen noget tilbage, saa at den kom i fastere Forbindelse med
Pulpituret, og satte en Søjle under den som Støtte, hvilket unægtelig
var en Forbedring.
D
ø b e f o n t e n
.
I de første
2 5
Aar havde Kirken ikke nogen egentlig
Døbefont. Den maatte nøjes med et Tinfad og en Vandkrukke af
Tin, skænket af Krigsraad Wodroff. Inventariet fra
1 7 2 0
nævner
desuden »et gammelt Slagbord fra Amalienborg«, hvorpaa formo
dentlig Tinfadet stod, og »et hvidt Damaskes Haandklæde fra be-
x) Nebelongs Artikel i »Fædrelandet« 21. Juli 1760.
50