GarnisonsKirke

Mangler: Gibset var udfaldet af nogle Fuger, Altergulvet var ikke

saa godt sammenføj et, som Stenhuggeren i Kontrakten havde for

pligtet sig til, og et Stykke Gevand øverst paa Tavlen var gjoit af

Gibs i Stedet for af Marmor, hvilket kunde foraarsage Ulykker. I

det kongelige Reskript til Grev Sponeck1) forlanges det, at de sidst

nævnte Mangler skal afhjælpes, inden Stenhuggeren og Billedhugge

ren faar deres Penge udbetalt. Billedhuggerarbejdet skal derimod

blive, som det er; men der skal afkortes 200 eller 300 Rdl. i Betalin

gen. De maa selv komme til Rette med Lillienskiolds Arvinger om,

hvem der har Ansvaret for Manglerne ved Marmorarbejdet. Hvor

ledes disse Forhandlinger endte, ved man ikke; men de maa have

været langvarige; thi først den 15. September 1729 fik Lillienskiolds

Arvinger den sidste Udbetaling, og samme Dag kvitterer Gercken

for sig og Wiedewelt.2)

Naar man vil gøre sig Rede for Altertavlens kunstneriske Kvalitet,

maa man sammenligne den med andre Altertavler fra samme Tid,

og man kommer da til det Resultat, at den har den samme Egenskab

som Kirken selv, nemlig at den repræsenterer en Stil, som var ved at

gaa af Mode. I disse Aar var Alteret i Frelsers Kirke under Arbejde

efter Tegning af den foran omtalte svenske Architekt Nicodemus

Tessin. Det er en ganske anderledes storslaaet Komposition, skabt

i den italienske Baroks Aand under stærk Paavirkning af den be

rømte Billedhugger Bernini. Gercken kom selv i 1725 til at arbejde

med paa dette Alter, og da han næste Aar sammen med Just Wiede

welt udførte Altertavlen til Københavns Slot, fik den i nogen Grad et

Præg af Tessins Stil.3) I Garnisons Kirkes Altertavle er der derimod

intet Spor deraf; den lidt smaalige Opdeling i mindre Felter ved

Søjler og Pilastre gaar tilbage til Renæssancetidens Altertavler, som

man har et godt og nærliggende Eksempel paa i den udskaarne

Tavle i Holmens Kirke, der ca. 60 Aar tidligere var forfærdiget af

Abel Schrøder den yngre. I Figurerne er der dog maaske nogen

Tessinsk Paavirkning, særlig i Relieffet med Korsfæstelsen. Der er

udtryksfuld Bevægelse i Legemerne og »Blæst« i Foldekastene. Det

gælder mindre de to store Figurer, hvoraf den ene bærer Kors og

Kalk, den anden et brændende Hjærte, symbolske Fremstillinger af

1) Bilag 21. 2) Kirkeinspektionens Arkiv; indkomne Skrivelser 1703-04, Nr. 28.

3) Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, S. 155.