lige kunde meddele, at Hans Benzon endog havde bestilt Modellen og
staaet i Akkord med en, som samme Tavle skulde forfærdige.1) Sagen
var dog ikke formelt i Orden ved Benzons Død, og Arvingerne vilde
ikke uden videre udbetale Pengene. Efter Generalens Forslag ud
nævnte Kongen saa ved et Reskript af 29. April 1715 Etatsraad og
Præsident i København Johannes Christensen Meller og Kancelliraad
Hans Scavenius til Kommissarier for at afgøre mulige Disputer med
Arvingerne om Hans Benzons »Løfte og legatum«. Kommissions
dommen faldt ud til Fordel for Kirken, og efter at Kongen den 17.
August 1716 havde konfirmeret Dommen, maatte Arvingerne ud
betale de 4000 Rdl.2)
Marmoret blev hentet fra de Lillienskioldske Marmorbrud ved
Bergen. Paa en af disse Farter indtraf den Ulykke, at den af Oberst
løjtnant Lillienskiold fragtede Skipper Claus forliste paa Vejen op
til Bergen tæt Norden for Tolderøen. Skibet forgik og sank med
20 Sjæle; kun en halvdød Mand bjærgede Livet og kunde berette
Tidenden.3) Det norske Marmor er dels graaligt, dels sort med lysere
Aarer; men desuden blev dertil Kapitæler, Baser og Figurer anvendt
Alabast og hvidt Mårmor. De to Kunstnere synes at have fordelt
Arbejdet saaledes imellem sig, at Gercken udførte den architek-
toniske Del, som til Dels var almindeligt Stenhuggerarbejde, medens
Wiedewelt har udført Relieffet og Figurerne. Gercken har vist haft
det hele i Entreprise; efter den sidste Udbetaling i 1729 kvitterer
han paa begges Vegne, »sowohl flir mir(!) als dem Bildhauer«, hvor
med altsaa maa menes Just Wiedewelt.4) Paa samme Maade var
Arbejdet fordelt, da de to Kunstnere et Par Aar efter (1726) for
færdigede Altertavlen til Københavns Slot, som nu staar i Hellig-
aandskirken.
Gercken og Wiedewelt havde meget Besvær med at faa deres
Betaling, da Besigtigelsen, efter at Arbejdet var færdigt, ikke faldt
gunstigt ud for dem. Der var nedsat en sagkyndig Kommission til
Bedømmelsen paa ikke mindre end fire Medlemmer, nemlig General-
bygmester Johan Conrad Ernst, Oberstløjtnant Elias David Hausser,
der senere blev Christiansborgs Bygmester, Maleren Hinrich Krock
0 Bilag 16. 2) Genpart af Dommen i Ivirkeinspektionens Arkiv i Landsarkivet
(Indkomne Skrivelser 1703-79, Nr. 10). 3) Kancelliets Supplik. Protokol 1722 II, Nr.
144. 4) Kirkeinspektionens Arkiv; indkomne Skrivelser 1703-79, Nr. 28.
44




