41 / 81
Marmorkister blev staaende i den nordlige Hvælving, da han til
Gengæld for, at han skænkede Kirken den store og kostbare Alter
tavle, havde betinget sig, at de skulde staa urørt til evig Tid. De to
andre Hvælvinger og en smal Gang foran dem er helt optaget af
Varmeapparatet og det tilhørende Kulrum. Varmeapparatet er i
1886 blevet forbedret, da Kirken atter fik en stor Reparation under
Ledelse af Bygningsinspektør Architekt Ludvig Knudsen. Adgangen
er nu ad en udvendig Kældernedgang.
Det er ogsaa Nebelong, der har sat et Ovenlys i Taget over Choret,
hvad man helst ikke maa lægge Mærke til, da det ikke ser godt ud
udefra; men det har naturligvis sin Betydning, at der blev skaffet
et bedre Lys i det altfor mørke Chor. Endelig har Nebelong tilbygget
de to Sakristier i Hjørnerne mellem Korsfløjene og Choret. Der var
tidligere afdelt to smaa Rum i Choret paa begge Sider af Alteret til
Sakristier (Skriftestole); disse benyttes nu paa anden Maade. De
to nye Sakristier er lyse og meget rummelige; det ene benyttes tillige
som Forsamlingslokale for Kirkens Bestyrelse, det andet til Kon
firmationsundervisning.
Nebelong blev temmelig haardt angrebet for sin Restaurering af
en Indsender i »Fædrelandet«,1) hvis Ukyndighed dog gjorde det let
for Architekten at gendrive de fleste af Klagerne. Der blev bl. a.
anket over, at Sakristiernes Tage overskærer Vinduerne i Koret;
men Nebelong hævdede, at dette netop var det rigtige; thi hvis han
havde givet Sakristierne samme Højde som Kirkens Mure, vilde
Korsformen ikke mere træde tydeligt frem. I vor Tid har man haft
Grund til at rette en anden Anke mod de to Tilbygninger, nemlig at
de er for let bygget og ikke godt fundamenteret. For nogle Aar siden
har man maattet ombygge den ene, da den truede med at styrte
sammen.
I det ene af Hjørnerne var der tidligere en Indgang til Choret;
denne maatte lukkes, da Sakristierne blev bygget, og Nebelong har
derefter indsat den Dør, som nu sidder i Midten af Chorgavlen. Dens
Indfatning er formet som de gamle Døres ved Korsfløjenens Gavle.
L. Knudsens Istandsættelse i 1886 har ikke sat stærke Spor i det
Ydre. Dog maa det omtales, at Taarnet, som tidligere kun havde en
Jernstang med Kors og Fane ovenpaa den lille runde Kuppel, nu fik
b 18. Juli 1860; Nebelongs Svar i samme Blad 21. Juli.
40