Previous Page  36 / 81 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 81 Next Page
Page Background

terne Uanselighed, som vilde have præget den, hvis den var blevet

bygget efter den første Plan.

I

n d v i e l s e n

.

Den 24. Marts blev Kirken indviet af Biskop Henrik

Bornemann »med christelige Ceremonier«, som det hedder i den

kongelige Resolution.1) Kongen overværede selv Højtideligheden.

Han havde resolveret, at Kirken skulde kaldes »Zebaoths Kirke«,

eller som den som oftest nævnes, »Den Herre Zebaoths Kirke«,

naturligvis med Hentydning til, at Zebaoth betyder Hærskarernes

Gud. Men det lykkedes aldrig at bringe dette Navn i almindelig

Brug, lige saa lidt som man ved en Resolution kunde faa Folk til

at sige »Frederikshavns Kirke« i Stedet for Citadels- eller Kastels­

kirken. Frederik IY ’s Historieskriver Andreas Hojer fortæller, at

Gehejmeraad Sehested2) i Anledning af Indvielsen havde forfattet

følgende latinske Vers:

Sic sociat precibus magni pia cura Monarchæ

Arma jubente — secus non — capienda Deo.

Res autore Deo fas est sperare secundas

Cum constent sacro Mars pietasque loco.

Paa Dansk betyder det: Saaledes forbinder Monarkens fromme

Omsorg Vaabnene, som paa Guds Bud — men ellers ikke — maa

gribes, med Bøn. Med Guds Bistand tør man haabe paa gode Tider,

naar det krigerske Mod og Fromheden forenes paa det hellige Sted.

G

r u n d e n

u d v i d e s

.

I Pestens Tid (1711) var den Grund, som

Kirken raadede over, utilstrækkelig til at jorde de døde, og Kirken

købte derfor ved Skøde af 12. Oktober af Enkefrue Christina Fuiren,

Sal. Geheimeraad Jens Harboes, en Gaard og Grund i Norgesgade

(Bredgade).3) Den havde kun lidt over 17 Alens Facade til Gaden,

men bagtil var den meget bredere, næsten 90 Alen og tillige meget

dyb, saa at Kirkegaarden fik en betydelig Udvidelse. Købesummen

var 3300 Rdl. I 1716 købte Kirken ogsaa Nabohuset mod Syd af

Skipper Svend Thorsens »Eftermand« (o : Enkens anden Mand) Simon

Basse. Af Skødet erfarer vi, at den tyske Præst ved Garnisons Kirke

dengang boede i Fru Harboes Hus. Men senere (1739) blev der købt

et andet Hus i Bredgade til den tyske Præst, nuværende Nr. 6.4)

9 Bilag 14. 2) Christian Sehested (1666— 1740), se D. biogr. Lex. X V , S. 478.

3) Bilag 15 og 19. 4) Skøderne i Kirkeinspektionens Arkiv i Landsarkivet.