GarnisonsKirke

(eller Ole) Povelsen havde af Vincentz Lerche købt et tilstødende

Hus i Strandstræde; han klager nu over, at gemene Folk om Natte-

tider lægger al deres deromkring samlede Urenlighed og Skarn paa

Pladsen, saa at hans Hus’s Mur og Væg deraf bliver forraadnet, og

snart ingen vil bo til Leje hos ham. Han havde ofte klaget baade til

Politimesteren og til Vice-Kommandanten Oberst Frank; men de

kunde ikke blive enige om, hvem Pladsen tilhørte. Sagen blev sendt

til Politi- og Kommerce-Kollegiets Erklæring,1) og Kongen traf der

efter ved et Reskript til Magistraten2) den Afgørelse, at »saasom

ingen kiender sig ved denne Plads, og den maa være publico til

hørende«, skal den brolægges og beholdes til en Allarmplads, som

især er fornøden ved høje Officerers Ligbegængelse. Dette Reskript

har endnu i vor Tid spillet en Rolle under de langvarige Forhand

linger mellem Kirkens Bestyrelse og Magistraten, som omsider i 1906

førte til et Forlig, hvorved Kirken fik Raadighed over Arealet, saa

at den nye Præstebolig har kunnet opføres her.

e n e r e

o r a n d r i n g e r

Garnisons Kirke har i det store Hele

beholdt det Udseende, som den fik ved Opførelsen under Frederik IV.

I Tidens Løb har naturligvis talrige Istandsættelser fundet Sted;

men der vil ikke være nogen Anledning til at omtale disse her, und

tagen i de Tilfælde, hvor de har medført kendelige Forandringer i

Kirkens Ydre eller Indre.

Det som giver det indre dets karakteristiske Præg, er de store,

dybe Pulpiturer, som er bygget op til Væggene i to Stokværk baade

i Hovedskibet og i Korsfløjene (se Afb. 17). Det gjaldt jo om at

skaffe Plads til den talrige Garnison, »som alle Helligdage ved Com-

mando af de saa kaldede Kirkeparaders Mandskab bringes til Kirke,

hvor hvert Regiment har sin anviste Plads i Kirken at sidde paa

under Gudstjenestens Holdelse. De Herrer Officerer have ogsaa

deres visse indelukte Stole.«3) Kirken har ca. 1600 Siddepladser.

Skønt den før 1804 ikke var Sognekirke, søgtes den dog af »en anseelig

Del Stands- og borgerlige Personer, som have lejet sig Stolestader

her i Kirken«.3) Der var ansat baade en dansk og en tysk Præst, og

Gudstjenesten holdtes skiftevis paa Dansk og paa Tysk, et Forhold

som bestod indtil 1819, da den tyske Del af Garnisonen blev hen

1) Bilag 17. 2) Bilag 18. 3) Jonge: Kjøbenhavns Beskrivelse II.