(eller Ole) Povelsen havde af Vincentz Lerche købt et tilstødende
Hus i Strandstræde; han klager nu over, at gemene Folk om Natte-
tider lægger al deres deromkring samlede Urenlighed og Skarn paa
Pladsen, saa at hans Hus’s Mur og Væg deraf bliver forraadnet, og
snart ingen vil bo til Leje hos ham. Han havde ofte klaget baade til
Politimesteren og til Vice-Kommandanten Oberst Frank; men de
kunde ikke blive enige om, hvem Pladsen tilhørte. Sagen blev sendt
til Politi- og Kommerce-Kollegiets Erklæring,1) og Kongen traf der
efter ved et Reskript til Magistraten2) den Afgørelse, at »saasom
ingen kiender sig ved denne Plads, og den maa være publico til
hørende«, skal den brolægges og beholdes til en Allarmplads, som
især er fornøden ved høje Officerers Ligbegængelse. Dette Reskript
har endnu i vor Tid spillet en Rolle under de langvarige Forhand
linger mellem Kirkens Bestyrelse og Magistraten, som omsider i 1906
førte til et Forlig, hvorved Kirken fik Raadighed over Arealet, saa
at den nye Præstebolig har kunnet opføres her.
S
e n e r e
F
o r a n d r i n g e r
.
Garnisons Kirke har i det store Hele
beholdt det Udseende, som den fik ved Opførelsen under Frederik IV.
I Tidens Løb har naturligvis talrige Istandsættelser fundet Sted;
men der vil ikke være nogen Anledning til at omtale disse her, und
tagen i de Tilfælde, hvor de har medført kendelige Forandringer i
Kirkens Ydre eller Indre.
Det som giver det indre dets karakteristiske Præg, er de store,
dybe Pulpiturer, som er bygget op til Væggene i to Stokværk baade
i Hovedskibet og i Korsfløjene (se Afb. 17). Det gjaldt jo om at
skaffe Plads til den talrige Garnison, »som alle Helligdage ved Com-
mando af de saa kaldede Kirkeparaders Mandskab bringes til Kirke,
hvor hvert Regiment har sin anviste Plads i Kirken at sidde paa
under Gudstjenestens Holdelse. De Herrer Officerer have ogsaa
deres visse indelukte Stole.«3) Kirken har ca. 1600 Siddepladser.
Skønt den før 1804 ikke var Sognekirke, søgtes den dog af »en anseelig
Del Stands- og borgerlige Personer, som have lejet sig Stolestader
her i Kirken«.3) Der var ansat baade en dansk og en tysk Præst, og
Gudstjenesten holdtes skiftevis paa Dansk og paa Tysk, et Forhold
som bestod indtil 1819, da den tyske Del af Garnisonen blev hen
1) Bilag 17. 2) Bilag 18. 3) Jonge: Kjøbenhavns Beskrivelse II.
37




