Previous Page  32 / 81 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 81 Next Page
Page Background

byggelse«, at de 8000 Rdl. skal blive betalt af Zahlkassen, efter-

haanden som Arbejdet avancerer.

De fleste af Pengene var dog paa dette Tidspunkt allerede udbetalt

med Kongens mundtlige Samtykke; den 10. Februar 2000 Rdl.,

den 11. April atter 2000 Rdl. og den 22. Maj ligeledes 2000 Rdl. Der

var altsaa kun 2000 Rdl. tilbage, som blev betalt med 1000 Rdl.

den 22. August og 1000 Rdl. det næste Aar den 13. April 1706, efter

at Platen den 3. April havde attesteret, at Kirken i alle Maader var

fuldfærdiget efter den seneste med Entreprenøren Pelli sluttede

Kontrakt.1) Ganske vist blev der af hele Reløbet fradraget 1% Pro­

cent »for stemplet Papir og prompte Betaling«; men den 19. Oktober

fik Pelli alligevel disse Penge udbetalt, idet Platen havde udvirket

en kgl. Resolution af 12. Oktober 1706, der kort og godt lyder: »Vi

ere allernaadigst tilfreds, at Entrepreneuren de 106% Rdl. bliver

igien given«.2)

Opførelsen forløb ikke uden de paa den Tid hyppige Stridigheder

mellem Lavene og de fremmede Haandværkere, som sædvanlig

strømmede til, naar en udenlandsk Entreprenør havde Arbejdet i

sin Haand. I Sommeren 1704 klager Oldermanden for Tømmer­

mandslavet og en Del Tømmermestre over, at Pelli præjudicerer

dem i deres Næring ved at forskrive Tømmersvende fra fremmede

Steder. I den Anledning faar Cormaillon den 2. August en kongelig

Ordre til at tilholde Pelli at afskaffe de fremmede Tømmermænd og

Svende og lade dem, som er i Tømmermandslavet her i Staden,

nyde Arbejdet.3)

A

r c h i t e k t e n

.

Byggearbejdet havde varet fra Midsommer 1703

til hen i Foraaret 1706. I 1703 var dog kun Grunden blevet lagt, og

det efter den ældre Tegning, saa at der i det følgende Aar maa være

lagt nye Fundamenter. Den egentlige Opførelse maa være sket i

1704-05; i de kolde Vintermaaneder i Begyndelsen af 1706 kan der

kun være gjort indvendigt Arbejde. Vi har endvidere set, at Ledelsen

fra Foraaret 1704 har været i Platens Hænder, og han maa for saa

vidt betragtes som Kirkens Architekt. Man maa dog ikke tro, at

Platen personlig har beskæftiget sig med Bygningens Detailler, som

en moderne Architekt vilde gøre. Han var en altfor fornem Mand

i) Hof- og Civiletatens Afregningsbog 1706. 2) Rentekmr. Assignationskontors Re-

sol. 1706. 3) Bilag 13.

31