GarnisonsKirke

og Billedhuggeren Johan Christoph Heimbrod. Kirkens Patron,

som nu var Generalløjtnant Georg Wilhelm Hedewiger, Greve af

Sponeck, indberettede i en Memorial af 1. December 1724, at han af

Synsforretningen, der var sluttet den 20. November, havde erfaret,

»at Arbeidet ei aldeles er reusseret eller af den Ziirlighed, som den

derom sluttede Kontrakt udfordrer«. Desuden havde to af Kommis

sionens Medlemmer, nemlig Hausser og Krock, bagefter »forandret

deres om Alter-Tavlen forhen hafte Tanker« og var fragaaet Forret

ningens Indhold. Som Følge deraf resolverede Kongen, at de fire

Kommissarier paany skulde syne Altertavlen, baade hvad Mar

morstenens Bonitet og hvad Arbejdets Zirlighed og Dygtighed an-

gaar.1)

Der gik et helt Aar, inden denne nye Synsforretning fremkom, og

imens søgte Gercken og Wiedewelt at bøde paa Manglerne, hvorefter

de indgik med en »Supplique« til Kancelliet2) om at udvirke en konge

lig Befaling til, at Kirkens Patron skulde udbetale dem deres for

tjente Løn, »saasom de uden Fortrydelse har giort et stycke Arbeide

2 å 3 Gange«. De er forvissede om, »at ingen af den Materie, som

dem dertil er bleven given, har kundet giøre bedre Arbeide«. De

har altsaa villet undskylde sig med Marmorets mindre gode Kva

litet; men dette Standpunkt var ikke rigtig holdbart; thi Gercken

havde den 2. December 1722 afgivet en Erklæring om, at Lillienskiold

have leveret ham alt det Marmor, han skulde have, og at det var

saa godt, som det ellers er leveret, hvorefter General Sponeck havde

givet Krigsraad Wodroff Ordre til at udbetale Lillienskiold 700 Rdl.,

som han havde til Gode.3)

Den nye Synsforretning, der fremkom den 24. November 1725,

var ikke gunstigere end den forrige; men den giver nøjere Oplysning

om, hvori Manglerne bestod. Der var ikke noget at udsætte paa

Stenhuggerarbejdet eller paa den architektoniske Del af Tavlen, ej

heller paa det dertil anvendte Marmor; men Billedhuggerarbejdet

fandtes ikke forsvarligt. Heimbrod, som var Kommissionens Sag

kyndige paa dette Omraade, havde imidlertid erklæret, at Manglerne

kun kunde afhjælpes ved at gøre hele Arbejdet om igen, hvilket

foruden Marmoret vilde koste ca. 940 Rdl. Desuden var der følgende

x) Bilag 20. 2) Kancelliet Supplik. Protokol 1725 II, Nr. 428. 3) Kirkeinspektionens

Arkiv: indkomne Skrivelser 1703-79, Nr. 13.