Previous Page  8 / 81 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 8 / 81 Next Page
Page Background

I. DEN PROJEKTEREDE GARNISONS

KIRKE I ADELGADE

B

y g g e g r u n d e n

.

Den nuværende Garnisons Kirke er bygget i

Aarene 1703—06; men Sagen har en Forhistorie, idet der

allerede under Christian V har været udkastet Planer til en Kirke

for Garnisonen. Der var dengang Tale om en anden Byggegrund,

paa Hjørnet af Adelgade og Dronningens Tvergade, og der blev

gjort visse Forberedelser; men som flere andre af Christian \ s

Byggeplaner blev ogsaa denne opgivet eller udsat til bedre Tider

paa Grund af Vanskeligheden ved at fremskaffe de fornødne Midler.

Dette Forspil er imidlertid ikke uden Interesse, navnlig fordi det

har vist sig, at det Udkast, som dengang blev gjort, har haft en af­

gørende Betydning for den Skikkelse, som Kirken fik, da den senere

blev opført paa en anden Grund.

Grunden i Adelgade havde Kongen købt i 1689 af Kammerjunker

Vincentz Lerche for 1000 Rdl.1) Det var dengang Tanken, at der

her skulde bygges en Kirke for den hollandske lutheiske Menig­

hed.2) De reformerte Hollændere havde netop i dette Aar sammen

med de tyske og franske Calvinister faaet deres Kirke i Gothersgade

færdig, og man har saa ogsaa villet gøre noget for de hollandske

Lutheranere; men Menigheden var for lille, og det viste sig snart,

at Planen ikke kunde realiseres.

Imidlertid var Tanken om at bygge en Kirke for Københavns

Garnison kommet frem. Den 24. Januar 1693 noterei Kongen i sin

Dagbog, at han efter Begæring af General Schack, der var Kom­

mandant i København og i Kastellet, har resolveret, at Materialierne

fra den tidligere Amalienborg Kirke, naar denne nedbrydes, skal

gives til en Garnisons Kirke.3)

i) Bilag 1. Om V. Lerche se Dansk biografisk Lexikon X , S. 226. 2) Bilag 3. 3) Bilag 2.

7