S
o p h ie
- A
m a l i e n b o r g
.
Dronning Sophie Amalie havde før Krigen
med Karl Gustav haft en Lysthave udenfor Vesterport, omtrent
hvor nu Tivoli ligger; men under Belejringen var Haven blevet
ødelagt, og hun ønskede derfor at faa en Have paa et mere sikkert
Sted. Hun købte saa det islandske Kompagnis nedlagte Reberbane
og en Del tilstødende Haver ved Strand
stræde og »den brede Gade« og lod i de
følgende Aar et Sommerslot opføre i en
Slags italiensk Stil.1) Man kalder det
sædvanlig »Sophie-Amalienborg« til For
skel fra det senere Amalienborg; men
Samtiden kaldte dog ogsaa det ældre
Slot Amalienborg. Det laa lidt Nord
for den nuværende Amalienborg Plads
og Frederiksgade. Fra Hovedbygningen
udgik til begge Sider lange Fløje i een
Etage, afbrudt af Portbygninger i to
Stokværk. Den østlige kaldtes Kirke
porten, den vestlige Kancelliporten, og
det er altsaa givet, at Kirken eller Slots
kapellet laa i den østre Fløj.
Efter at Dronningen var blevet Enke
i. Plan af Sophie-Amalienborg.
(1670), var dette Slot hendes sædvanlige
ingeniørkorpsets Arkiv. Nederst
Residens, og her døde hun den 20. Fe-
paa Planen ses Kongens Nytorv
(8) og Chariottenborg (9).
bruar 1685. Møn faa Aar øftør biøv døt
ødelagt ved en sørgelig Brandkatastrofe.
Slottet stod efter Dronningens Død ubeboet og blev kun benyttet
til Hoffester. I 1789 skulde en saadan holdes paa Kongens Fødsels
dag, og i den Anledning blev der opført et interimistisk Operahus
af Træ tæt op til Slottet. Under en Gentagelse af Forestillingen
den 19. April udbrød der en Brand, som i Løbet af et Kvarter lagde
Operahuset i Aske og voldte ca. 180 Menneskers Død.2) Samtidig
gik der Ild i Slottet, som næsten helt nedbrændte. Kun Kirken
blev staaende — dens Loft har maaske været hvælvet — og i Løbet
01100
□□□0
0000
•lQDQ
i| J p
9 Slottet er udførligt beskrevet af Fr. Schiøtt i »Architekten« IX , S. 245 ff. 2) L. Bo-
bé: Operahusets Brand.