106 / 440
99
at have Omsorg for en Familie, er jo ikke at aflægge den
et enkelt Besøg i Aarets Løb; et nøjere Kendskab til Fa
milien, som jo er Forudsætningen for at kunne hjælpe den,
kræver adskillige Besøg, saa at vi nemt naar op til ca. 10,000
Husbesøg, som Sognets to Præster i Aarets Løb burde af-
lægge hos deres Sognebørn, d. v. s. ca. 15 Husbesøg burde
hver af de to Præster aflægge daglig liele Aaret rundt. Men
det er jo simpelthen en Umulighed; selv om en Præst gjorde
Husbesøg 3 å 4 Timer daglig, Jmnde han ikke naa oven
nævnte Tal, og en Præst har jo meget andet at gøre. En
Præst i et københavnsk Sogn maa derfor indskrænke sig
til at besøge dem, der ganske særligt trænger til hans Hjælp,
og dem, der ønsker hans Hjælp; men ikke engang disse
kan ban betjene paa en fyldestgørende Maade. Blandt dem,
der trænger, er jo de syge og døende. Man regner, at
2
pCt. af Befolkningen herinde til Stadighed er syge, det
vil sige, at i et Sogn paa 10,000 ligger der daglig ca. 200 syge;
mange af disse Tilfælde er naturligvis lettere, men der gi
ves ikke faa alvorlige Tilfælde, som enten bærer mod Dø
den eller ogsaa er den eneste Chance, som denne Mand eller
Kvinde har for at faa Tid og Ro til at høre og tage imod
Ordet.
Dertil kommer alle de kirkelige Lejligheder: Bryllup,
Barnedaab, Konfirmation og Begravelse, som aabner Hjem
menes Døre for Kirkens Mænd. Dog atter her kommer Præ
sten tilkort.
Hvormange saadanne kirkelige »Lejligheder« gives der da
i et Sogn paa 10,000 Mennesker. Apostelkirkens Sogn paa
Vesterbro tæller netop saa mange Beboere; her døbtes i
Aaret 1911— 12: 218 Børn, konfirmeredes 87 Drenge og Piger,
viedes 67 Par og begravedes 162 Personer, ialt 534 »Lejlig
heder«.
Eller tag Nazarethkirken; her er ca. 9000 Mennesker; i
1912 døbtes 130 Børn, der var 69 Konfirmander, 35 Vielser
og 89 Dødsfald, ialt: 323 »Lejligheder«.
Fra gammel Tid har det desuden været Skik at besøge
Altergæsterne; i saa Tilfælde maa vi til Apostelkirkens 534
»Lejligheder« lægge 967 og til Nazarethkirkens 323 »Lejlig
heder« lægge 2618, og vi er dermed oppe paa Tal, der atter
fortæller om det umulige i at øve en virksom Sjælepleje i et
Normalsogn.
Men Præstens Gerning er jo ikke udtomt med det her
omtalte, i alle Bysogne er der jo et stort Missions- og Red
ningsarbejde i Gang.
Der er Søndagsskole, K. F. U. M. og K. F. U K., Blaa
Kors og maaske en Haabets Forening, Syforeninger og Mis
sionskreds. Føj saa dertil Menighedsplejens stærkt forgre