163 / 440
156
sin Hustru en eller anden Historie paa Ænnet for at forklare,
hvorfor han kommer sent hjem. Værtshuslivet tager mange
Penge, og han vil som Følge heraf falde for Fristelsen til
at fortælle Løgnehistorier
0111
, hvad hans Fortjeneste er
gaaet til.
Men Upaalidelighed og Løgnagtighed bliver slette Betin
gelser for at modtage det Ord, der stammer fra ham, der er
Sandheden.
2) Deres
Uskikkethed til selvstændigt Tankearbejde.
Al
kohol sløver Hjernen og gør, at et Menneskes Forestillings-
og Tankeverden vanskeligt kan optage og bearbejde nyt
Stof. En Alkoholist tilegner sig derfor lettest sine Kamme
raters eller sin Avis’ fuldstændige Mening, vil derfor helst
være fri for at tænke —- og bliver som Følge heraf lettest
»Fritænker« — uden at have overvejet det religiøse Spørgs-
maal.
3) Deres
Selvovervurdering.
Den forsvirede Mand har
oftest høje Tanker om sin egen Dygtighed og Intelligens, især
mens han endnu er paa Alkoholismens første Stade, hvor
hans materielle og aandelige Fallit endnu ikke er bleven
aabenbar for alle. Han optræder derfor ofte med en im
ponerende Sikkerhed, ganske simpelt fordi hans Selvkritik
er lammet.
Men ved Siden af Sandhedskærlighed er Ydmyghed Ho
vedbetingelsen for at lære af ham, der er »sagtmodig og yd
myg af Hjertet«.
4) Deres
Ansvarsløshed.
En Mand, som drikker, er altid
paa Vej til at udvikle sig til at blive en komplet Egoist.
Jeg kender Mænd, der med den største Sindsro af Verden
lader Kone og Børn sulte, bare for at de selv kan faa Penge
til Spiritus. Jeg véd
0111
en Mand, der døde af Drik og
blev funden med en tom Brændevinsflaske ved Siden, at han
pantsatte sin Kones Tøj, ja, solgte sine Børns Dukker for at
faa Brændevin, mens hans Kone og Forsørger laa paa Hospi
talet. Denne Mangel paa Ansvarsfølelse forhærder Hjertet
og stemmer det paa Forhaand fjendtligt mod det Evangelium,
hvis første Bud er Kærlighed til Gud og Næsten.
5) Deres
Mangel paa Vilje.
Alle vil vide, at Alkohol ned
bryder et Menneskes Vilje. Vi kender mer eller mindre til
de slappe Mænd med de havarerede Viljer, der saa uhyre
let lader sig lede af Kammeraterne, der græder Angerstaarer
over deres forspildte Liv for i næste Nu at ty ind i deres
Stamkafé, og som gør det ene Tilløb efter det andet for at
komme ud af deres elendige Tilværelse. Disse Stakler er
Alkoholens fuldtfærdige Produkt; men hos dem, der først er
begyndt at blive dens Slaver, er Viljeslivet alligevel mere
eller mindre angrebet, hvad i alt Fald deres nærmeste tit
nok skal opdage.