KøbenhavnsKirkesag

2 4 5

tør Wald. S. Jensen, Krausesvej 2, København, eller til under

tegnede Formand, Grenaagade 3 3.

Det hedder heri Side 10: »Komitéen udsendte derefter om-

staaende Opraab til den danske Menighed i By og paa Land

— i saa vid Udstrækning, som vi hidtil har kunnet naa — med

Anmodning om, at de hver paa sit Sted efter bedste Evne

vilde være Medarbejdere for Luther-Kirken. Vi henledte sam

tidig Opmærksomheden paa, at hvis 650 Luthervenner —

svarende til Kirkens 650 Siddepladser — hver vilde stille sig

til Raadighed med at skaffe 69 Kr. aarligt i 4 Aar, vilde den

smukke Opgave at rejse Martin Luther en Mindekirke være

løst. Resultatet af denne Henvendelse var i høj Grad glæde

ligt. Vi har i den forløbne Tid faaet mange smukke Beviser

for, med hvilken Forstaaelse og Kærlighed Martin Luther

omfattes trindt om i den danske Menighed.«

Og Side 21: »Og Tanken blev modtaget i Dagspressen,

saavel i Hovedstaden som ud over Landet, med Forstaaelse

og Sympati, saa det blev klart, at den offentlige Mening i

Landet fuldt ud sluttede sig til den danske Menigheds Ønske

om, at Jubilæumsfestlighederne i Anledning af 400 Aars-

dagen for Reformationen skulde i Danmark hav sit samlende

Midtpunkt i Indvielsen af' en Mindekirke for Martin Luther.«

Side 22: »Efter en skønsmæssig Beregning fejler vi næppe

meget ved at anslaa det Beløb, vi indtil dette Øjeblik kan gøre

Regning paa, til oa. 100,000 Kr. Vi vil efter dette mangle ca.

60,000 Kr. foruden Klokker, Orgel, Lysekroner etc.«

Den 23de August d. A. nedlagde Sjællands Biskop Grund

stenen. Og ved Guds Niaade er Bygningsarbejderne nu saa

vidt fremskredne, at vi har indgivet Ansøgning til Ministeriet

for Kirke-

og.

Undervisningsvæsenet om Tilladelse til at faa

Menighedshusets største Sal indviet til midlertidig Kirkebrug

den 20de December d. A.

Og selv om en indviet Kirkesal ikke giver samme Ar

bejdsmuligheder som en Kirke, glæder vi os dog af Hjertet

over at naa fra vore nuværende Forhold frem til at have et

fast Sted at samles om Søndagen og at faa Menighedslokaler

sum Arbejdsoentrum for Menighedens forskellige Aibejds-

qrene

Anton Skettrnp.

Anna-KirKen.

Søndag den 27de December, den Dag, da Evangeliet om

den gamle Anna, der tjente Gud med Fasten og Beden Nat

og Dag, lyder i Kirkerne, vil, om alt gaar eftei Bestemmel

sen, blive en Festdag for det hidtil kirkeløse Annas Sogn.

Den Dag agtes nemlig den foreløbige Del af Anna-Kirken

indviet, saa Menigheden nu kan komme ind i sit eget Kiike-