255 / 440
248
maattet afskedige mange eller indskrænke Arbejdstiden. Kvin
der, som hidtil har kunnet klare sig selv, ja, som endog
har kunnet hjælpe andre, staar nu og maa for første Gang
i deres Liv bede
0111
Hjælp — eller de opdages af vore Hjæl
pere i Menighedsplejen, som finder dem halvt eller helt
sultne. Selv de, der i det væsentlige har bevaret deres Ind
tægter, er indirekte ramte af Krigen, fordi vi efterhaanden
har faaet Dyrtid. Nogle af de fattiges vigtigste Levnedsmidler
er som bekendt bievne meget dyrere end ellers, og følgelig
kan mange ikke klare sig med de sædvanlige Indtægter. Til
denne sidste Gruppe hører mange
Enker.
Enkeloven, hvis
Komme vakte siaa megen berettiget Glæde, har som bekendt
faste Takster for sin Hjælp. En Enke kan altsaa ikke faa
mere end den faste Sum, Loven nævner. Men naar Dyrtid
eller anden Nød kommer til, slaar Pengene ofte slet ikke til.
Tre Grupper af nødlidende Kvinder er der imidlertid for
Øjeblikket særlig Anledning til at hjælpe.
Der er først
de forladte Hustruer.
De kan have siddet i rig
tig gode Kaar. Saa indtræffer Katastrofen, Manden forlader
dem, og de sidder tilbage ikke blot med Sorgen, men ogsaa
med Bekymringerne for, hvorledes de skal faa Udkommet
til sig selv og Børnene. Der kommer til en af Menigheds-
plejerne en saadan Kone og henter Middagsmad til sig og
Børnene. Stille og beskeden kommer hun ind ad Døren, hun
generer sig lidt, og man ser hurtigt; at hun hører til den
saakaldte bedre Klasse; men hun siger Tak med et Tone
fald, som ikke kunde være oprigtigere.
Den anden Klasse er
de diegivende Mødre.
Vi hjælper dem
og deres smaa Børn paa vore Børneplejestationer — som, i
Parentes bemærket, meget trænger til Gaver — og har atter
her Grund til at skønne paa Bistand fra Centralkomitéen;
men der er mange at hjælpe, og baade de og deres smaa
Børn trænger i allerhøjeste Grad til Støtte.
Og endelig er der
de syge Kvinder.
Det er svært at ligge
syg i et fattigt Hjem i en Tid som denne. Kulden er begyndt,
Arbejdsløshed truer baade den ene og den anden, og alt,
eller næsten alt, bliver dyrere. Jeg kunde fortælle mange
bitre Historier om akut og kronisk syge, som vore Hjælpere
i Menighedsplejen kender og besøger.
Men jeg maa bryde af! Dels byder Pladsen mig at stand
se, og dels har jeg travlt med at se at skaffe Hjælp. Kun
nogle Tal maa jeg endnu nævne.
Siden Centralkomitéen begyndte at virke, d. v. s. fra
ca. den 1. Oktbr., og indtil Midten af Novbr., eller i godt
og vel
6
Uger, har Menighedsplejen maattet pleje 343 syge,
lage mod 419 diegivende Mødre paa Børneplejestationerne og
i større eller mindre Grad hjælpe 7893 andre trængende. I
det samme Tidsrum er der uddelt ca. 75,000 Portioner Mid
dagsmad, hver Portion paa to velsmagende Retter.