KøbenhavnsKirkesag

247

Vi og vore Fattige under Verdenskrigen.

To Tanker slog straks ned hos os Menighedsplejefolk i

København dien 1ste August, da Telegrammerne om Verdens

krigen naaede os: »Kan København forsvare sig« og »Kan de

fattige i København ldare sig under Krisen?«

Københavns Forsvar tog rette vedkommende sig af med

at ønskelig Energi; den mere beskedne, men ingenlunde

unødvendige Opgave at forsvare de fattige overfor kommen

de Dyrtid og Arbejdsløshed rnaatte Menighedsplejen derimod

af al Kraft hjælpe med til at løse.

Det stod os imidlertid straks klart, at Menighedsplejen

først og fremmest maatte søge Samarbejde med de andre stør

re Institutioner, som søger at hjælpe. Derfor rettede vi straks

en Opfordring til

Københavns Understøttelsesforening

Samarbejde, og Opfordringen fandt fuld Tilslutning. Menig

hedsplejerne selv holdt et Par Møder for at blive klare over

og enige om, hvorledes vi kunde hjælpe, og sammen med

Understøttelsesforeningen forhandlede vi med

Københavns

Fattigborgmester

og med

Indenrigsministeren. Hendes Maje

stæt Dronningen

sendte allerede den 7de August Forespørgsel

dels til Understøttelsesforeningen, dels til Menighedsplejerne

for at forhøre om, hvilke Forholdsregler vi agtede at træffe

til Bekæmpelse af Nøden, og tilsagde os sin Protektion.

Fra anden Side blev der imidlertid gjort Skridt til at

hjælpe de fattige ved at danne en særlig Komité med dette

Formaal. Den vordende Komités Leder, Borgmester

Leh-

mann,

henvendte sig til de to samarbejdende Institutioner,

U-f. og D. S. Mp., og det lykkedes at samle alle Kræfter til

Optræden i Fællesskab.

Centralkomitéen af 1914,

Dronnin

gens Indsamling«

blev dannet under Hendes Majestæts Pro

tektorat, med Indenrigsministeren i Spidsen og mied Borg

mester Lehmann. som Formand for Forretningsudvalget,

saaledes at Komitéen skulde indsamle Gaver til Hjælp for

dem, der var ramte af Nød, og saaledes at Midlerne stil

ledes til Raadighed for de to Institutioner, U-f. og D. S. Mp.

Opgaverne deltes atter saaledes mellem disse to, at U-f. skul

de hjælpe med kontante Understøttelser, særlig til Husleje,

og D. S. Mp. med Mad og Sygepleje.

Regeringen

var fra første Færd opmærksom paa de Nøds-

tilstande, som vilde følge af Verdenskrigen, og gav flere Lov

bestemmelser, hvorved store Beløb stilledes til Raadighed for

indkaldtes Familier, for arbejdsløse og for andre. Ved vor

Maduddeling kunde vi derfor begrænse os til at hjælpe enlig

stillede Kvinder med og uden Børn.

Men af dem er der ogsaa store Skarer. Mange Kvinder,

som hidtil har haft et Erhverv, har mistet det under de nu

værende Forhold. Fabrikker, Forretninger og Kontorer har