![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0265.jpg)
258
Luther-Kirkens Kirkesals Indvielse.
Det er forfriskende at være Parthaver i et historisk Øje-'
blik, der varsler om et nyt og godt Tidsafsnit. Nye Syner
ruller sig op for ens Blik, Villieslivet spændes til nye Tag,
mens Hjertet banker i Tak til Gud og Mennesker.
Noget af et saadant Pust gik hen over Rosenvængets Siogns
unge Menighed i København den
20
de December 1914, den
Dag, da vi gik over Tærskelen til Luther-Kirkens Menigheds
hus’ største Sal for at overvære dens Indvielse til midlertidig
Kirkebrug. Og hvilket herligt Rum vi gik ind i! Vi havde
langt mere Følelsen af at være i en Kirke end i en Sal. Man
skal have set det smukke Kors i Alternichen for at forstaa
den betagende Virkning, det øver paa Beskueren. Det er
udført i Træ efter Tegning af Professor Martin Nyrup over
Motivet »Rosenkrans om Kors at vinde« — et godt Motiv
for en Kirke i Rosenvængets Sogn.
Eller hvad siger man om de 3 Lysekroners Symbolik: En
bred, stjernebesat Messingring — Evighedens Tegn — , paa
hvis Overkant Fugle Par og Par kvidrer for Korset,; neden
under Ringen hænger 4 elektriske Lamper omkring en
kuglerund Lampe -— et Billede paa Lyset, Kristi Lys, der
skal strømme ud til Jordens 4 Hjørner og tilsidst gennem
trænge den hele Jordklode. Gennem dette Lys ser man ind i
Ringen, d. v. s. ind i Evigheden, hvor Lovsangen toner for
Korset!
Eller se del prægtige Altersæt: Kande, Kalk, Disk, Oblat-
æske, udført i Sølv paa Juveler A. Dragsteds Værksteder efter
Tegning af Prof. M. Nyrop, — mærket med Luthers Segl: et
sort Kors i et rødt Hjerte i en hvid Rose paa blaa Bund, om
sluttet af en gylden Ring. Dette Altersæt, der tilligemed til
hørende 80 Særkalke repræsenterer en Værdi af ca. 1300 Kr.,
er en Gave fra Direktør Wald. S. Jensen; desuden har vi og-
saa som Gave faaet den smukke Døbefont i gult Marmor be
lagt med Guld samt Daabskande og Daabsfad, udført i Mes
sing efter Tegning af Prof. M. Nyrop.
Da Præsternes Procession, bærende de hellige Kar, kom
Ira det ligeoverfor liggende kgl. Opfostringshus med Sjællands
Biskop og Københavns Overpræsident i Spidsen, var Kirke
salen tyldt til sidste Plads med Undtagelse af de for Proces
sionens Deltagere særligt reserverede Stole. Det var Menig
hedssamfundsmedlemmer og Bladuddelerne, der optog den
væsentligste Del af Kirkesalens ca. 270 Pladser; men des
uden saas Repræsentanter for Københavns Kirkefond og for
de i København boende Underskrivere paa det grundlæggen
de Opraab om Luther-Kirken, Arkitekterne, de forskellige
Haandværksmestre o. s. v.
Efter at Biskoppen havde holdt omstaaende Indvielsestale,