267 / 440
260
med saa smukt et Hus, og præget som den var af Tillidsfuld-
hed til Gud for det sjælefrelsende Arbejde, der nu ved hans
Naade skulde udgaa fra dette Hus, idet vi forsøgte at gøre
Samuels Ord til vore Ord: »Tal, Herre, din Tjener hører«
(1. Sam. 3, 10).
Og hvor stærk Trangen til denne Kirkesal har været, ses
maaske bedst deraf, at den foruden af de kirkelige Hand
linger er optaget 10 Gange om Ugen af de regelmæssige Guds
tjenester og Møder. Og saa har endda ikke alle vore Arbejds-
grene kunnet faa Plads her.
»Af Gud, ved Gud og til Gud er alle Ting. Ham være Ære
i Evighed.«
Anton Skettrup.
Ved Indvielsen af Luther-KirKen
den 20. December 1914.
A f B isk op
H. Osten f e id .
Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig,
langt mindre dette Hus, som jeg har bygget. Men vend dit
Ansigt til din Tjeners Bon og til hans ydm yge Begæring,
Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som
din Tjener beder for dit Ansigt i Dag: at dine Øjne maa
være aabnede over dette Hus Nat og Dag, over dette Sted,
om hvilket dh har sagt: mit Navn skal være der, til at høre
den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted; og at du
vil høre din Tjeners og dit F olk Israels ydm yge Begæring,
som de skulle bede paa dette Sted, og at du vil høre paa
det Sted, hvor du bor i Himmelen, og vil høre og forlade.
(1. Kong.
8
, 27 b— 30.)
Vi vil i Dag indvie et Guds Hus til Brug.
Denoplæste Tekst fortæller om Indvielsen
af et stort
Guds Hus. Længe havde der været arbejdet derpaa, mange
Forberedelser var i Forvejen trufne, og mange Planer var
udkastede og lagte. Nu staar Salomon ved Maalet, alt er ind
rettet, alt er færdigt», men han mindes slet ikke de Anstren
gelser, han har haft, som er kronede med Held, nu gælder
det om
en eneste Ting,
og det er, at
Herren vil tage Bolig i
dette Hus,
alt det andet med Bygningens Stil, Udsmykning,
Kostbarhed og Skønhed træder i Baggrunden. Derfor ind
vies Huset med
Bøn til Gud.
Han siger: »Himlenes Himle
kan ikke rumme dig, langt mindre det Hus, som jeg har
bygget; men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans
ydmyge Begæringer, Herre min Gud! at høre paa det Raab
og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt i Dag:
at dine Øjne maa være aabnede over dette Plus Nat og Dag.«
Bønnen, det er den egentlige Indvielse,
og uden Bøn bliver
der ikke nogen Indvielse. Er det ikke værd at lægge Mærke