292 / 440
Kristiania Smaahirkesag.
285
Kirkesagen i Kristiania er ikke saa gammel som hos os.
1895 blev der for første Gang slaaet til Lyd for den, men
Forholdene var da heller ikke tilnærmelsesvis saa slemme
deroppe som herhjemme i Firserne. De største Sogne i Kri
stiania var paa 20,000 Mennesker. Overensstemmende her- _
med er man ogsaa i Kristiania gaaet ned til et lavere Tal, end
vi i de nye Sogne, ca. 5000.
I Løbet af 4 Aar rejstes den første Smaakirke,
Vaterlands
-
Kirken,
i et meget vanskeligt, fattigt og berygtet Strøg af
Kristiania; det var i Aanet 1899. 1907 fulgte den næste efter,
ogsaa i en tætbefolket Arbejderbydel,
Tøienkirken,
en Del
større end den første, 900 Siddepladser mod Vaterlands-Kir-
kens 500. Den tredie Smaakirke er
Pipervikskirken,
indviet
1911. — Det er, hvad der foreløbigt er naaet. I den nærmeste
Fremtid paatænkes Opførelsen af en »Præsternes Kirke«,
bygget af Præster og Præstesiægter. Grunden er købt, og Teg
ningerne er færdige. Endelig; er der Indsamling i Gang til en
femte Smaakirke i Østkanten af Byen.
1908 stiftedes »
Kristiania Smaakirkeforening
«; indtil da
var det Kristiania Indre Mission, der havde Sagen under sig.
Medens nemlig vor Indre Mission væsentlig er en Ordmis
sion, er Indre Mission i Norge en mægtig Virksomhed med en
vidtforgrenet Gernings-Mission. Derfor bestaar der stadig et
snævert Samarbejde mellem Smaakirkeforeningen og Indre
Mission, som har sine Repræsentanter baade i Styret, nær
mest svarende til vort Forretningsudvalg, Formand har siden
Stiftelsen været Stiftsprovst
Gustav Jensen,
der fra Begyndel
sen har været den drivende Kraft i Sagen, — og Raadet,
nærmest svarende til vor Bestyrelse; Kristianias Biskop er
Formand som hos os Sjællands.
Arbejdet hviler helt igennem paa
Frivillighedens Princip.
Kommunen har givet to Byggegrunde frit og Skattefrihed for
alle Smaakirker. Men iøvrigt har Menighederne selv klaret
alt, og de er alle, hvad vi vil kalde »selvunderholdende«, idet
Smaakirkeforeningen kun tager sig af Bygningernes Vedlige
holdelse og Nyanskaffelser.
En Oversigt over Vaterlandskirkens 14de Aarsberetning
omfattende Aaret 1913 vil give et Indblik i, hvordan Livet
former sig i en af Kristianias Smaakirkemenigheder, baade i
dets Lighed og Ulighed med københavnsk Menighedsarbejde.
Da Vaterlandskirken blev bygget, var det den saakaldte
Laddevinstrafik (Laddevin er en meget berusende og meget
billig Drik) og saa Bordellerne, der i Bund og Grund havde
ødelagt Kvarteret. Ved et beundringsværdigt, aarelangt, ener
gisk Arbejde af Præst og Menighed lykkedes det at faa Ladde
vinstrafikken næsten afskaffet og Bord eluvæsenet^betydelig
indskrænket. Det er klart, at der hørte Mod og Kræfter til