KøbenhavnsKirkesag

2 9 0

Vejen saa langt, som det næste lille Skridt naaede. Samti

dig med, at man tog hver Dags Opgave af Guds Haand,

holdt man fast ved det store Grundsyn, der fra den første

lille Begyndelse inspirerede Bevægelsen; man stak ikke Ho

vedet ind i en Busk og slog ikke af paa Idealerne.

Endnu er der Fremgang over hele Linien, men nye Van

skeligheder begynder at tone frem i Horisonten. Præste-

mangelen er desværre en sørgelig Virkelighed, og Kirkefon

det har ikke Raad og ikke Lov til at slaa af paa sine Præ

sters Kvalitet. Her maa den danske Menighed gaa i ind

trængende Bøn til Gud! Forholdet til de ledende folkekirke

lige Autoriteter kan vanskeliggøres, og Frivillighedens Sam

arbejde med Statsmagten bringes i Fare; Konflikter, der rø

rer ved selve Kirkesagens Livsnerve, er ikke udelukkede i

Fremtiden.

Det, der skal bære Kirkefondet frem gennem alle Van

skeligheder, er en trofast Fastholden af det aandelige Grund

syn fra Begyndelsen: Kirkesagen er en kirkelig Livsbevæ

gelse af ren aandelig Art, det er ikke Stenhusene, der er

Maalet, det er de aandelige Templer, det er Sjælenes Frelse,

det er Københavns Erobring, det gælder om. Ve os, om vi

forsynder os mod dette Herrens store Kald!

Saa beder vi da Menigheden i By og paa Land om at

slutte Kreds om dette Arbejde, som Gud saa øjensynlig har

velsignet, og som nu efter 25 Aars Forløb kan opvise saa

store Resultater: 37 nye Kirker; thi de Opgaver, der endnu

skal løses under Hovedstadens stærke Udvikling, tillader ik

ke Menigheden at lægge Piænderne i Skødet.

H. O. Lange.

Dødsfaid.

Det tynder godt ud i den Kreds, der for nogle Aar siden

var sammen i det kirkelige Udvalg for at drøfte Kirkens

Anliggender. For faa Dage siden døde Konferensraad 0/1-

gaard,

hvis stilfærdige og bramfri Personlighed var gennem-

trængt af en enfoldig kristen Tro, og som ved sine saglige

og altid vægtige Indlæg fik megen Indflydelse i Udvalget.

Og for ikke længe siden blev Provst

Frederik Zeuthen

kaldt hjem. Med sine 78 Aar var han i fuld Virksomhed lige

til det sidste baade som Præst og som Formand i Land

missionen; kort før sin Død deltog han med Liv og Kraft

i den københavnske Indre Missions Jubilæum.

Begge disse Mænd var varme Venner af den københavn

ske Kirkesag. Det kom frem under Forhandlingen i det kir

kelige Udvalg og ved mange andre Lejligheder. Provst Zeu

then var med til at stifte det københavnske Kirkefond; som