301 / 440
294
lig Tak til Kirkens Herre, som er ved at opfylde Bønnen
om, at der maa uddrives Arbejdere til den store Høst.
Chr. Seidelin.
Gethsemane Kirke.
Den »gamle« Gethsemane Kirkes Saga er nu ude. For
tælle noget om vor Kirkes tidligere Liv kan jeg ikke;
jeg er jo endnu kun »Barn« derude, og efterfølgende Linier
skal kun berette lidt om Gethsemane Kirkes sidste Lige.
I de to sidste Aar har vi ingen Adventsuge haft; vi følte,
som man vistnok har gjort adskillige Steder i vor By, at
Adventsugen har mistet en Del af sin første Tiltrækning;
men da vi sidste Gang talte om Sagen, blev det foreslaaet
eventuelt at holde en Passionsuge. Og nu føjede det sig saa,
at Komitéen til Opførelse af den ny Gethsemane Kirke ved
tog at paabegynde Nedrivningen af Kirken umiddelbart efter
Paaske, og det faldt da ganske naturligt, at Gethsemane Kir
kens sidste Uge, den stille Uge, blev fejret som en Afskeds-
og Takkeuge.
Palmesøndag indlededes med en Konfirmation, der for
mede sig som en alvorlig og smuk Fest. Søndag Aften be
gyndte Passionsgudstjenesterne. Emnet var: nogle af Hoved
personerne i Herrens Lidelseshistorie, og de Skikkelser, der
blev draget frem, var Simon Peter, Kaifas, Judas Iskariot og
Pontius Pilatus. I disse 4 Aftener, Søndag, Mandag, Tirsdag
og Onsdag, talte Præsterne Richard Thomsen, Chas. Nielsen,
A. Fibiger og Holger Larsen. Skærtorsdag holdtes Alter
gangsgudstjeneste Kl. 10 og
6
; ialt samledes 227 Mænd og
Kvinder om Nadverbordet i Dagens Løb.
Langfredag Middag Kl.
12
— 3 gik vi under Jesu Kors at
staa. Denne Gudstjeneste bestod af 7 korte Taler over de
7 Ord paa Korset, foruden en indledende Tale; mellem Ta
lerne blev der sunget, ligesom der var nogle Øjeblikke til
stille Bøn og Betragtning. Fra mange Sider har jeg faaet
bekræftet, at disse Timer bragte megen Velsignelse, og det
var i alt Fald betagende at mærke den Stilhed og Opmærk
somhed, der var over Forsamlingen. Af de ca. 300 tilstede
værende var der næppe 10, som forlod Kirken, inden de 3
Timer var til Ende.
Langfredag Aften Kl.
8
indbød vi til en Lysbilledguds-
tjeneste. Indbydelsen lød paa, at alle, som de daarlige Klæ
der ellers holdt borte fra Kirken, nu havde en Lejlighed til
at komme, idet Gudstjenesten holdtes i fuldstændig Mørke;
kun det hvide Lærred, hvorpaa Lysbillederne: Korsets Vej
og Salmerne kastedes, var oplyst. Atter her grebes man af
Stilheden og Andagten hos en Forsamling, der fyldte hver
en Plads i Kirken. »For tyve Aar siden vilde det have været