401 / 440
394
første at kunne paabegyndes, saa Kvarteret ved Majorstuen
snart kan faa sin egen Kirke.
Den store norske Deltagelse i vort Kirkefondsjubilæum
viser den nære Tilslutning mellem Kristiariia og København.
Derfor glæder vi os ogsaa med dem over hvert nyt Fremstød,
Kirkesagen gør i Norge.
Stockholm.
Det svenske Sidestykke til Kirkefondet, »Sallskapet for
iramjande av kyrklig sjålavård«, har ligeledes udsendt sin
Aarsberetning for 1914. Den er knap saa udførlig som den
norske, indeholder en kortfattet Oversigt over hver af de
9
Menigheders Sognearbejde og Regnskaber.
Som det ligger i Navnet, er denne svenske Pendant til
Kirkefondet ikke begrænset til Stockholm alene, og netop i
1914 har Selskabet truffet en vigtig Overenskomst med »Dia
konistyrelsen« fen Centralstyrelse for alt kirkeligt Arbejde
— med et temmelig officielt Præg). »Sallskapet for fråm-
jande av kyrklig sjålavård« og »Diakonistyrelsen« vil sam
men grundlægge et »Byggnadslånefond« til Opførelse af K ir
ker og Forsamlingslokaler i hele Sverige, hvor det maatte til
trænges. Særlig tænkes derved paa de hastigt voksende Sta
tionsbyer. »Sallskapet for fråmjande av kyrklig sjålavård«
har ved denne Overenskomst faaet en officiel Anerkendelse
at dets Ret til at udstrække sin Virksomhed over hele Lan
det. Det er klart, at dette baade medfører et større Ansvar
og kræver øget Offervillighed.
Ogsaa paa anden Kant har Selskabet vundet officiel An-
nerkendelse, idet nogle af de af Selskabet ansatte Præster
har taaet tilkendt Ret til Løn af den svenske Kirkes sædvan
lige Lønningsfond (dette, der jo forlængst er sket her, har
først Aaret 1914 bragt), og denne Anerkendelse er opnaaet
samtidig med, at Selskabet udtrykkelig har betonet, at de
Præsters Stilling ikke i nogen Maade maa forrykkes, deres
Arbejde bliver det samme, hvad enten deres Løn udredes af
det offentlige eller ad frivillig Vej.
Endelig kan nævnes, at Selskabets 9de Kirke, Enskede-
kvrkan, nærmer sig sin Fuldførelse.
Den svenske Kirkesag har i 1914 mistet en af sine Le
dere, Regementspastor
F. A. Lodin,
kendt af ikke faa danske
Kirkesagsvenner.