![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0049.jpg)
42
Sokkel af kløvet Granit; samme Sten er anvendt til Ge
simser, Baand og den store Hovedportal. — Tagene er dæk
kede med glaserede Teglsten i brune og brungrønne Toner.
Mod Malmøgade ligger Hovedindgangen med den store
Granittrappe; Kirkens Gulv ligger ca. 3 Alen over Gade-
linien, hvorved der bliver Plads til Menighedslokaler i Kryp
ten, samtidig med at hele Bygningen faar et anseligere Ud
seende.
Klokkerne er anbragte i de to smaa Taarne paa hver
sin Side af Hovedindgangen, medens Kirkens Hovedtaam
er anbragt over Koret; det er ca.
66
Alen højt og synligt
nede fra Stockholmsplads. Bag Kirken ligger Præsteboligen,
forbunden med Kirken ved Hegnsmure og dannende et Hele
med denne.
Indvendig er Kirken opført af gule haandstrøgne Sten,
som er skurede og hvidtede. Hovedskibet, der er ca. 20 Alen
højt,er dækket med en Tøndehvælving og baaret af murede
ottekantede Piller med Kapitæler af gul Sovannieresten; de
to Sideskibe har Krydshvælving.
Gennem Hovedskibet kommer man op til Koret, som lig
ger ca. 1 Al. 12 Tm. over Gulvet, og i hvilket foruden Alteret
ogsaa Prædikestol og Døbefont er anbragt, og hvorover det
store Taarn hvælver sig i en Højde af ca. 33 Alen, kastende
et stærkt og varmt Lys ned over Koret fra
12
højtsid
dende Vinduer. Alteret, der er hævet ca. 12 Tommer over
Korets Gulv, er anbragt i en Niche og flankeret af to Piede
staler til Kandelabre. Døbefonten er af Marmor og fore
stiller en Engel, der bærer en Muslingeskal. Prædikestolen
er udført af Cyprestræ, rigt udskaaren; ellers er alt Træværk
af Fyrretræ, holdt i en kraftig brun Tone.
I Korsarmen er anbragt Pulpiture. — Kirken oplyses ved
4 store Kroner af drevet Messing samt nogle mindre Lam
per i Sideskibene. Over Forstuen ved Hovedindgangen er
Orgelet anbragt samt en Balkon til Organist og Kor.
Kirken kan rumme ca. 800 Mennesker.
Valdemar Kondrup,
Arkitekt.
Esajas Kirkes Indvielse.0
Den 29. September var en stor Festdag for Esajas Kirkes
Menighed. I 3 Maaneder havde den været i »Landflygtig
hed« i den svenske Gustafskirke; men nu stod deres høje,
lyse dejlige Kirke færdig til Indvielse, og næsten alle Pen
gene, som alle var indsamlede indenfor Sognets Grænser, var
*) Om Kirkens Tilblivelse se dette Blads Nr. 3.