50 / 440
43
indbetalte; der manglede vel 4000 Kr., men Festdagen selv
og de følgende Dage vilde no:k bringe de resterende.
En Procession paa 40 Præster med Sjællands Biskop i
Spidsen gaar under Orgelspil op gennem Kirken; hver Plads
er optaget; i Koret sidder Landets Konge og Dronning, Kon-
sejlspræsidenten og Kultusministeren med sine Embeds-
mænd. Biskoppen taler over Esajas
6
, 1—
8
, hans Tale fin
des gengivet andetsteds i Bladet, han indvier den prægtige
hvide Kirke, af hvis Indre vi gengiver et Billede, medens
Billedet af dens Ydre findes i dette Blads Nr. 3.
Sognepræsten, Pastor Juhl, taler over Dagens Tekst og
takker de tilstedeværende Myndigheder, men især bringer
han sin varmeste Tak til hver eneste, som ved sit Bidrag,
stort eller lille, 'har været medvirkende Aarsag til, at de i
Dag kan indvie en næsten gældfri Kirke, og han mindes i
sin Prædiken den gamle Præst, P. Krag, som var med til
at nedlægge Grundstenen, men fornylig er gaaet hjem til
Hvilen, og den unge Præst, Pastor Mogensen, som havde
glædet sig saa meget til denne Dag, men døde 3At Aar før
Indvielsen.
Om Aftenen samledes Menigheden med nogle af Kirke
sagens Venner i den tidligere Kirke, Krypten, der nu skal
bruges til Menighedslokaler; her udveksledes Hilsener med
andre Menigheder, her var Musik og Sang, og stille Glæde
med inderlig Tak for Herrens store Gave ved Slutningsan
dagten, holdt ved Kirkens fornylig ansatte 2den Præst, Pa
stor Grunfeld.
ij ■! ;l'l?
Tale ved Indvielsen
af Esajas Kirken den 29. September 1912.
A f B isk o p !://.
Ostenfeld.
Es. 6, 1 - 8 .
Hver Gang, vi indvier et nyt Kirkehus, er det en Festdag
og Taksigelsesdag; thi det er et Udtryk for, at Menigheden i
Danmark er vaagen og arbejdende, klar over det Ansvar,
som hviler paa den. En saadan Festdag fejrer vi nu i Dag,
da vi sammen med vor Konge og Dronning indvier
dette skønne Rum til at bruges til Herrens Ære, og aller
mest er det en Festdag for denne Menighed, som med Læng
sel og Forventning og under Bøn og Arbejde har set hen til
denne Dag.
Og naar nu Kirken har Navn efter Esajas, saa er det og-
saa rimeligt, at Indvielsestalen kommer til at lyde over et
Ord fra hans Bog.
Esajas’ Tid var en Kampens Tid
i Israel. I Folket
brødes de forskellige Aandsretninger mod hinanden, den,