92 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 10.
April.
1913.
Store Bededag og Københavns Kirkesag
Hvad betyder egentlig Slore Bededag? Saa vidt det er
oplyst, maa dens Oprindelse føres tilbage til
lo
Kilder.
Fra ældgammel Tid har man — som rimeligt var i et
agerdyrkende Land — haft en Foraars-Gudsijeneste for at
bede om Velsignelse over den udsaaede Sæd- Vi har be
redt Markerne, vi har saaet — men det er Gud alene, der
giver Vækst; derfor, lad os gaa til Kirke sammen og bede
ham derom!
Den
Betydning har Store Bededag da ogsaa
endnu overalt i Danmark, hvor ikke Vantro og Materialisme
har bildt Mennesker ind, at vi godt kan undvære Guds Vel
signelse over vore Marker.
Men overfører vi disse Tanker paa de aandelige Forhold,
staar vi lige ved Københavns Kirkesag. I vor Hovedstads
Kirkeliv er der Foraarstravlhed. Efter en trang Vinterlid
— i hvilken man dog
ikke
maa tro, al der ikke blev arbejdet
for Guds Rige herinde — er Arbejdet taget op med nyt
Mod rundt omkring. Markerne, der havde ligget hen, er ble
vet inddelt og indhegnet, og Folk er sendt ud i forskellige
Hold — hver til sin Mark — for at pløje og saa. Hver
ny Kirke i København betyder en Mark hegnet og taget
ind til Dyrkning. Hver af de levende Samfund, som er
vokset op om disse Kirker, betyder en Deling Arbejdsfolk
sendt ud for at bearbejde Jorden. Og de talrige Møder, som
holdes i de forskellige Sogne, og de endnu talrigere Husbesøg,
der gøres rundt om i vor store Stad, betyder et mangfoldigt,
trofast og nidkært Arbejde for at bære Sæden ud over licle
Marken.
Vi takker Herren for alt det; men netop da trænger vi
til at samles til inderlig Bøn om, at Gud maa lægge Kraft,
Vækst og Velsignelse i Kirkens Arbejde herinde. Uden det
bliver det jo kun til udvortes Rammer og Mennesketravlhcd.
Men det er Guds Rige, som det gælder, Sjæles Frelse, Aands
liv med Kraft og Frugt. O, kære Herre, frels og lad det
lykkes! Præsier og Lægfolk i København, der i de forskel
lige Menigheder slaar Kreds om Kirkesagen,
lad os bede