89 / 440
82
thanaelskirken; den er, som det jo i det hele gælder Kirke
fondsmenighederne, en arbejdende Menighed, der har gjort
og stadig gør et stort frivilligt Arbejde; og dette betyder jo
adskilligt mere i e t. Forstadssogn, hvor de fleste Menig
hedsmedlemmer er stærkt engagerede baade med Tid og
Kræfter i deres timelige Gerning; har man arbejdet fra
6
— 7
Morgen til 5
— 6
Aften paa den rastløse og energiske Maade,
hvorpaa der arbejdes her i København, saa hører der ad
skillig Selvovervindelse til at klæde sig om og gaa ud i
Menighedsarbejde i Stedet for at søge Hvile til næste Dags
Arbejde. Dette Offer bringes imidlertid af ikke faa Menne
sker og det — med Glæde.
Hvad der særlig karakteriserer Nathanaelskredsen — og
har gjort det fra Begyndelsen — er dens sociale Interesse.
Den forstaar, at det er Evangeliet og det alene, der kan bære
Sejren hjem — en stor og stærk lovsyngende Menighed —
men den mener tillige, at vil man vinde Arbejderne for Jesus
Kristus, da er det ikke nok, at man faar indsamlet i Guds
Rige den lille Flok, hvor den religiøse Trang er vaagen og
virksom, men det gælder tillige ad de mange forskellige Veje
at finde ind til og vække den religiøse
1
rang, hvor denne
er slumrende eller hendøende, og saaledes forberede den
. »store Vækkelse«, som ogsaa vi bier paa og beder om. 1
den Hensigt har man lagt en Del Vægt paa det filantropiske
Arbejde — vi glemmer derfor ikke Ordets Forkyndelse — ,
for at Befolkningen maa bringes til at se, at vi er her og
gør et samfundsnyttigt Arbejde, ligesom vi ogsaa under for
skellige Former har søgt at slaa Bro mellem Arbejder-Hjem
mene og Kirken. Det er sandt, at et saadant Arbejde baade
tager Tid og Kræfter, men vi mener, at det ikke er spildt
Arbejde, og at vi i sin Tid skal naa videre ud, end hvor man
arbejder efter snævrere Linier.
Vi glæder os her i Nathanael over den Del af Bygnings
arbejdet, der er os betroet; og om vi end har en levende For-
staaelse af, at det har været og er »svage Hænder, som læg
ger Grund med bange Kaar«, saa har vi et ikke mindre
levende Haab om, at det af Guds Naade skal »forundes dem
at sætte Krans paa Taget og saa — solet sig i Lysets Glans«
— alt i Guds Time.
Alfr. Frantzen.
Kommunen og KirKen.
Elias Kirkes Bestyrelse indsendte til Borgerrepræsenta
tionen et Andragende om at blive fritaget for en aarlig Af
gift paa 75 Kr. i Anledning af, at Kirkens Mur i hele sin