73 / 183
Ifølge Vedtægten af 1885 ydede Brandforsikringen ingen
Godtgørelse for Skader, som skyldtes
Sprængninger ved Krudt,
Skydebomuld, Dynamit og lignende Stoffer.
Kun for saa vidt
der opstod Brand, indtraadte Erstatningspligten.
Allerede paa Generalforsamlingen i 1886 blev der klaget
over denne Undtagelse. Direktionen lovede at tage Sagen under
Overvejelse, men nærede paa Forhaand Betænkeligheder ved
en Forandring. Først da Grundejerforeningen i 1892 genoptog
Spørgsmaalet1) og saaledes viste, at det havde Interesse for
større Kredse, blev det underkastet en nøjere Undersøgelse.
Indenfor Direktionen var man stadig ængstelig2). Direktør
Kayser fandt, at Interessenterne med samme Begrundelse
kunde lade Brandforsikringen erstatte Stormskader, Professor
Westergaard, at Grundejerne kunde indbyrdes garantere hver-
andres Tab. Alene Højesteretsassessor Bimestad var mere til
bøjelig til at gaa med til Udvidelsen af Brandforsikringens
Erstatningspligt. Da hverken Stat eller Kommune vilde godt
gøre slige Skader, som f. Eks. skyldtes anarkistiske eller re
volutionære Bevægelser, var Husejerne henvist til at tegne en
Forsikring. Ganske naturligt vendte de sig derfor til deres
Brandforsikring. Imidlertid, erklærede han, maatte det være
en Forudsætning, at Bisikoen blev dækket ved Beassurance,
oef —da Faren var ens for alle —at der blandt Husejerne var
o
et saa almindeligt Ønske, at eventuelle Bestemmelser kunde
blive fælles for samtlige Interessenter.
Medens Landbygningernes Brandforsikring — som havde
modtaget den samme Henvendelse —ikke fandt nogen Anled
ning til at træffe særlige Foranstaltninger3), blev det afgørende
for Kjøbenhavns Brandforsikring, at engelske Beassurance-
selskaber for en forholdsvis lav Præmie erklærede sig villige
til at dække den forøgede Bisiko4). Da man samtidig opgav
Tanken om at ligestille alle Interessenter og alene vilde give
Husejerne Adgang til fakultativt - i Lighed med Forsikringen
for Dampkedeleksplosion - at tegne den paagældende Assu
rance, bortfaldt ogsaa Hensynet til de mange Interessenter,
for hvem Spørgsmaalet var uden Interesse.
7 2
V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R