79 / 183
7 8
V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R
ringssummen. Da man stadig ventede at kunne opnaa mindst
4 0
/o’s
Udbytte af Størsteparten af Formuen, fandt man det
ikke nødvendigt at gøre Forlængelsen gældende for tidligere
tegnede Forsikringssummer, som allerede var paa Vej til at
opnaa Præmiefrihed.
Et andet Spørgsmaal dukkede op, da forskellige Interessen
ter ytrede Misfornøjelse med det hele System. Fremfor den
højere tidsbegrænsede Præmie med derpaa følgende Præmie-
frihed, foretrak de en lavere, men stedsevarende Afgift. En
øjeblikkelig mindre Besparelse, fandt de, var at foretrække
for den større, som rimeligvis forst kom deres Efterfølgere
til Gode. Direktionens Medlemmer var overbevist om, at det
store Flertal af Husejerne foretrak den gældende Ordning,
men tillagde dog Kravet om en Ændring saa stor Berettigelse,
at de besluttede at imødekomme det. Fra 18927 har nye In
teressenter kunnet træffe Valget mellem en ophørende 1 p. m.
Præmie og en stedsevarende 3/4p. m. Med 3 Maaneders Varsel
staar det til enhver Tid en Husejer frit at forlange Præmien
forandret fra ophørende til vedvarende eller omvendt. Ønsker
paa den anden Side Interessenter under eet at afvikle deres
Ejendommes samlede Præmieforpligtelser, kan de —fra 19072)
—indbetale en Kapital saa stor som Værdien af de fremtidig
skyldige Præmier, beregnet med
l 3/4°/o’s
halvaarlige Bente.
I 1917 besluttede man en delvis Præmienedsættelse3). Da
en Forandring i den tidsbegrænsede Afgift vilde forrykke hele
Systemet, Henlæggelserne til de forskellige Fonds etc., blev
alene den vedvarende ordinære Præmie —som var lidt højere
end Grundpræmien, der svares af almindelige københavnske
Beboelsesbygninger —nedsat med V
20
P- m- til 7/io P- m*
For Forsikringen af Maskiner og faste Genstande var der
ved Vedtægten af 1885 bleven fastsat en særlig
Inuentariepræ-
mie.
Ifølge Klassifikationstariffen af 1886 udgjorde den 2 p.
111
.
i Bygningerne, som ikke svarede Tillægspræmie. Erfaringen
viste i Tidens Løb, at denne Afgift var for høj4). Navnlig for
Ejendomme, som udelukkende tjente til Beboelse, vilde Inter
essenterne andetsteds kunne opnaa gunstigere Vilkaar. Fra