7 6
V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R
mindelige Regler —være en Forudsætning, at Sprængningerne
ikke var en umiddelbar Følge af Krigsoperationer.
Ved kgl. Resolution af 7. Januar 1899 blev Vedtægtsændrin
gen stadfæstet1). Erfaringen har ikke modbevist Rigtigheden
af de Retragtninger, som var de bestemmende.
Ogsaa til Spørgsmaalet om
Jordskælvsskader
har Rrandfor-
sikringen maattet tage Stilling.
I 1906 satte St. Francisco-Katastrofen de forskellige store
Genforsikringsselskaber i Revægelse. Ikke alene denne Ulykke
—fandt et Par af Rrandforsikringens tyske Reassurandører —
manede til Forsigtighed.
Ogsaa fra andre Dele af Jorden, og ikke blot fra de
egentlige Jordskælvsomraader, indløb der Meddelelse om
stadig hyppigere Jordrystelser. Selv saa fjerne Regivenheder
som Rasels Ødelæggelse i 1356 og Lissabons i 1755 maatte
tjene til Regrundelse for, at »eine die Versicherungs-Gesell
schaften unbedingt schützende Klausul zur allgemeinen Ein
führung kommt«.
Da Spørgsmaalet forelaa, havde Kjøbenhavns Rrandforsikring
allerede truffet sin Restemmelse. I og for sig — erklærede
man2) — var det ved at blive almindelig Retsregel, at slige
Katastrofer, relativt sjeldne, men til Gengæld af vidtrækkende
Virkninger, ikke uden særlig Hjemmel i den enkelte Kontrakt
kunde anses for medindbefattet under Forsikringen. Da man
dog ikke kunde anse denne Opfattelse for fuldt anerkendt, fore
trak Direktionen —ved en Vedtægtsændring d. 26. Juli3) 1907 —
udtrykkelig at undtage Følgerne af Jordskælv og Krig, naar
det efter samtlige Omstændigheder maatte antages, at Rranden
eller Sprængningen var det umiddelbare Resultat af, d. v. s.
fandt Sted samtidig med eller straks efter disse Regivenheder.
Reviset for, at dette ikke var Tilfældet, havde Rrandforsik-
ringen oprindelig villet paalægge de Skadelidte4). Justitsmini
steriet nærede imidlertid Retænkeligheder ved en saadan Re-
stemmelse og gennemførte dens Udeladelse*).
En fælles international Afgørelse af Spørgsmaalet, hvorom
der blev ført Forhandlinger med Udlandets større Rrandfor-