143 / 170
for den væsentligste Del ha r sit Domicil dels i Amaliegade
og Toldbodvejen«; Sydgrænsen burde allerede fra første Færd
have væ ret draget langs Fredericiagade fra Havnen til Store
Kongensgade; th i her va r — og er sikkert endnu — tilvisse
Kastelssognets Grænse mod Syd følelsesmæssigt set. Havde
man saa til Gengæld straks lag t Nordgrænsen til Classens-
gade, der var, om ikke ju st Kastellets, saa dog Byens oprin
delige Demarkationslinie mod Nord, vilde Kastellets Midt
punk t i Luftlinie have ligget ca. 600 m fra sin Sydgrænse og
ca. 800 m fra sin Nordgrænse, medens Forholdet ved en senere
Sogneudvidelse blev saa grelt, a t Afstandene blev henholds
vis ca. 400 m (saa godt som ubebyggede) og ca. 1800 m.
Hvad der i over et Aarhundrede havde væ ret som en
utopisk Drøm, hvad
Pastor Wæver
spagfærdigt havde slaaet
til Lyd for i 1807 med det Resu ltat, a t Kastellet blev erklæret
for en place de guerre, hvis Po rte burde holdes lukkede,
hvad
Pastor Ipsen
havde lag t Grunden til ved frimodigt a t
foreslaa Afskaffelsen af den tvungne Kirkegang, og hvad
Pastor Liitken
efter ham havde foretaget sig i det re tte Øje
blik, det v a r nu endelig lykkedes. Den lille uanselige og af
alle andre ukend te Soldaterkirke va r af sin oprindelig saa
fattige Rede genopstaaet som en Fugl Fønix, va r blevet til
en
Sognekirke
i Lighed med alle Byens andre store Kirker.
Statsfangernes Tid v a r forbi, Slaverne, der havde hø rt Guds
Ord omgivet af Soldater med skarp lad te Geværer, alt dette
va r nu sunket ned i Tidens Glemsel, og det samme g jald t
de Skarer af Soldater, der, Helligdag efter Helligdag, u in ter
esserede sad derinde, fordi de kom der paa Kommando. Og
dogTyldtes K irken nu mere end nogensinde før og godtgjorde
derved sin Berettigelse til a t eksistere paa Trods af Enmands-
senge.
Den 1. November 1902 tiltraad te
Pastor Andreas Vangberg
Storm
Embedet som Kastelskirkens første Sognepræst, og
det blev altsaa ham, der kom til a t høste Lønnen for, hvad
der va r blevet arbejdet paa i om tren t et Aarhundrede.
Storm v a r født i Gudum under Svendborg Am t den 2. J a
nuar 1869 som Søn af Købmand Poul Jerndorff S. og Ane
Margrethe Vangberg. S tuden t fra Odense Katedralskole i
1887 og cand. theol. den 17. Ja n u a r 1893. Dansk P ræ st i
Newcastle i Maj 1894 og i Oktober 1896 dansk Sømands
140