148 / 170
en Bælgetræder, der, da Stillingen jo ifølge sin N a tu r nød
vendigvis m aa tte være et Bierhverv, v a r k n y tte t til Stillin
gen som Tilsynshavende ved Kastellets Eksercerhus, idet
begge disse Stillinger sorterede under Kasernekommandant
skabet. Den første v a r
Oversergent Andreas Edvard Svendsen,
populæ rt kaldet: »Gamle Svend«, hvilken Betegnelse skyldtes
hans store Fuldskæg, der, selv om det i Aarenes Løb fra blond
v a r gaaet over til hvidt, allerede fra hans yngste Dage havde
givet ham et ældet Ud tryk . Han, der va r en Type paa Under
officeren fra de saakaldte gode gamle Dage, afgik fra Stil
lingen den 31. Ju li 1906 og endte sit lange Liv i »De gamles
By«. Stillingen blev derefter overtaget af pensioneret
Over
sergent Carl Christian Vilhelm Christensen,
der afgik den 5.
December 1914 som Kirkens sidste Bælgetræder, eftersom
der da blev indlagt elektrisk Motordrift. Ganske vist var
der, som vi senere vil høre, blevet indlagt elektrisk Lys i
K irken allerede i 1911, men til trods for a t baade Organisten
og Bælgetræderen ønskede Forandringen, den første fordi
det va r lang t bedre, den anden fordi der efterhaanden var
blevet noget nedværdigende i denne Stilling for en Under
officer, lykkedes det dog ikke a t faa indført det før 3 Aar
senere, fordi Kirkens P ræ st havde været imod det. .
Den 1. Jun i 1886 hedder det (K. f. H. Nr. 24):
»Den i H e n h o ld til a lle rh ø je ste R e so lu tio n a f 13. S e p tem b e r 1867
tr u fn e B e s tem m e ls e om , a t den k om m a n d eren d e G en e ra l i 1. G en e-
ra lk o m m a n d o d is tr ik t tillig e er K o m m a n d a n t i K ø b e n h a v n og C ita
d e lle t F re d e rik s h a v n sæ tte s u d a f K r a ft. D e n h id tilv æ re n d e Sou s-
k om m a n d a n t b liv e r n u K o m m a n d a n t i K ø b e n h a v n og C ita d e lle t
F re d e rik s h a v n .
Patronatet over K ir k e n
o v e rfø re s fra K o m m a n d a n te n
t il den k om m a n d e re n d e G en e ra l i 1. G en e ra lk om m a n d o d istrik t.«
Fredag den 10. Feb ruar 1895 tid lig t paa Formiddagen
hjemsøgtes K irken og det bagved liggende Arresthus af en
Ildsvaade,
hvorved Kirkens Eksistens v a r stæ rk t true t. For
a t der kunde blive tilstrækkeligt va rm t i Kirken til Søndags
gudstjenesten, va r det nødvendigt a t fyre op allerede Fredag
Morgen; dette v a r ogsaa sket hin Fredag, men medens F y r
bøderen derefter opholdt sig en ko rt Tid inde i Kirken, havde
Ilden b red t sig saa stæ rk t ud over Fyrstedet, a t den i Løbet
af faa Øjeblikke havde naaet a t fænge i Tagspærene. B rand
væsenet blev alarmeret, og det lykkedes i en forholdsvis kort