22 / 90
17
Ild, men han rykkede stadig frem, beskudt af
Fjenden, der laa skjult i Grøfter, bag Træer og
Buske.Oberst Beck naaede sin Hensigt:at drive
Fjenden ud af Haven. Husene blev afbrændte
og Træerne huggede om, og man forvissede sig
om, at intet Batteri var anlagt der. Imidlertid
kom en stor Forstærkning Fjenden til Hjælp
fra alle Sider, fra Strandvejen, fra Lyngbyvejen
og fra Østerbro ind gennem Porten paa Gros
serer Fred. Tuteins Landsted, og for ikke at
blive overmandet eller afskaaret, maatte man
trække sig tilbage til Kastellet, hvilket skete i
god Orden. En Officer toges til Fange, 24 Mand
faldt og 96 saaredes1. Under Udfaldet, der
endtes Kl. 7, var Peymann til Stede uden at
tage Del i Troppernes Befaling, og fik selv en
Musketkugle gennem det venstre Ben, men
Saaret var ikke farligt. Fjenden led et ikke ube
tydeligt Tab, og blandt de saarede var den
engelske Generalløjtnant Baird. »Vore brave
Tropper have fuldført denne Rekognoscering
til min største Tilfredshed,« siger Peymann i
sin Proklamation om Udfaldet2.
Under det paafølgende Bombardement blev
der om Aftenen den 4. Septbr. skudt Ild i Tøm
merpladserne ved Kallebostrand ud for Dron
ningens Enghave. Beck blev det vår fra sit
Kvarter og ilede til. Brandredskaberne var
allerede ødelagte af Ilden, men det derværende
Brændemagasin reddedes ved, at Holmens
E. Nystrøm : Christian Frederik
v.
Beck.
2