14 / 251
smør, mælk og æg. Nu er det bilerne der i de tidlige morgentimer suser ind
til byen. —Jeg har dog endnu i tredverne en meget tidlig morgenstund oplevet
et par mænd der i selve den morgenøde og morgenstille, dagningslysende
Vesterbrogade drev med en flok køer. Denne drift kvæg, brummende og
brølende, langsom og tung i gangen, skyndet frem af mændenes raab, denne
lyd af klaprende koklove der uafladelig gled paa den oljeblanke asfalt, dette
virkede ganske mærkværdigt i denne gade, hvor ellers sporvognene, bilerne
og cyklisterne er det naturlige. Oplevelsen var en lille mindelse om fortiden,
gamle dage.
Endnu kan man fra Frederiksberg bakke — inde i haven ved slottet, —
staa og se ind over en del af byen. Taarnene og spirene er noget nær hvad
man saa før, men byen overskuer man ikke mere, den ligger ikke lavt med
spir og taame ragende op, man ser nu en skov af skorstene, en uendelighed
af tage — et stykke af en storby, og ikke den lille by vore forfædre saa.
Fra bakkens fod, med indgangen til Søndermarken paa den ene side, paa
den anden plankeværkerne ind til de smaa haver i Pilealléen, et hyggeligt
levn fra ældre tider, gaar vi ad Vesterbrogade ind mod byen, uden hast,
seende os om, saa vi —maaske for en gangs skyld —virkelig sér Vesterbro
gade, ikke bare skynder os igennem den, man sér f. exp. husene, ikke blot
butikerne, kikker ned ad sideveje og sidegader, standser op nu og da . . . Det
første stykke Vesterbrogade har trods store høje huse endnu ligesom lidt af
provinsens ro over sig; der er de butiker, der maa være, men de tar ikke
synet fra det øvrige, husene ses. Som hele vejen ind næsten, skifter gammel,
ældre, nyere og ny bebyggelse, men hér er det ældre endnu overvejende. De
ofte kønne gamle ejendomme med en vis stil over sig, snart hen mod det
fornemme, saa bare til det solide, det jævne men hæderlige, saa resten af
et større landsted som nu ligger klemt ind mellem entreprenørhusene fra
halvfemserne eller deromkring, og huse med meget pynt, rosenborgagtig stuk
over døre og vinduer. Det flygtigste kik paa denne blanding er som at blade
i en bog med fortællinger fra forskellige tider. Og se —endnu er der gamle
stalde her, ind over gaarden, vognport, toppede brosten, et stykke aaben
mødding, høns og duer, hestepærer og hyld i krogene, et enkelt træ der vel
6