16 / 251
ud til Vestre kirkegaard. Nu ligger der store røde karréer. Men man behøver
altsaa ikke at være saa gammel igen for at kunne sige til sine børn: Hér, hvor
der nu er gade, græssede køer engang . . .
Videre —et stykke bare ,dér ligger Sorte Hest, eller dér laa det, det gamle
gæstgiveri; bygningerne er vist de samme endnu. Det ser ret stort ud og der
er — trods forfaldet og sliddet —noget smukt over dem, hodebygningen er
med bindingsværk, kalket gul, trappen smuk og rummelig, der er kønne gamle
døre, røde med guld. Man kikker sig om, kikker op — var det værelserne?
hvad kostede de, hvordan var de, hvordan var maden . . .? En underlig fjern
tanke at bo her, at der var en kro hér. Men det er igen det halvt ufattelige,
at ogsaa dette var udenfor byen. Nu er der smedie i gaarden, heste skos, flam
mer ses fra smedens esse, der lugter af hestestald og af brændte hestehove,
der hamres paa jern, en smuk lyd —og der kommer endnu lidt landligt over
det hele, mens man staar her inde i gaarden og bare behøver en smule fantasi
for atter at lægge det gamle gæstgiveri i landlige, grønne omgivelser . . . Sorte
Hest! Skiltet er der endnu —men gælder nu smedien.
Det er underligt hvad man husker, hvad erindringen af grunde, man
egentlig ikke klart fatter —bevarer! Skønt jeg hverken som dreng eller halv-
voxen kom meget herude, er det dog fra den tid, jeg endnu husker bryggeriet
som ligger lidt længere henne i gaden, Tvedes bryggeri. Jeg har et tydeligt
erindringsbillede derfra, et kik ind i gaarden, set fra sporvognen, mens jeg
endnu kan lugte den sødlige lugt der altid er ved bryggerier. Kikket er stadig
det samme, den stort virkende gaard, de store ølankre, brostenene brunlige,
som var der i tidernes løb spildt saa meget øl at de næsten bærer farve af
det. Og samme ro ! —Héroverfor ligger Amerikavej! Det har altid overrasket
ialfald mig at den laa hér. Om Amerika kan det ikke siges den minder meget.
Det maa da idetmindste være et fortidens Amerika, endnu præget af det
gamle Evropa, et Franklins Amerika. For enden af den lille vej ligger et
smukt gult gammelt hus som i stilen virker fornemt, hyggeligt, med en ikke
længere almindelig solid værdighed —og netop dette hus lukker ligesom af
for den lille vej med det store navn, det er ikke et perspektiv der lader ane
et uendeligt Amerika! Lidt efter følger Sundevedsgade —vel den sidste side-
8