DanmarkLandetMellemHavOgBælt

er en rest fra den have som engang var her. Man er i provinsen. Gaden

derude er glemt, det er duernes kurren der høres, hønsenes kaglen, lugten

er landlig. Saa er der en gammel villa lidt ind i gaden, stor i det, fornem,

med rester af den gamle, engang store og skyggefulde have bagved; et land

sted, liggende

udenfor

byen, i landlige omgivelser med marker, i nærheden

af kongens slot, ikke langt fra bøndergaardene i Valby . . . Ja , da var det

landet herude, langt fra byen; hérfra og fra det nære Frederiksberg tog man

om efteraaret — naar sommeren var forbi — atter ind til byen — „ind til

byen“ , som vi nu gør det rundt omkring fra Sjælland, da laa man paa landet

hérude!

Lidt herfra - bag karéerne dér - ligger jo ogsaa endnu Bakkehuset, hvor

Rahbek og Kamma bode - mindre idyllisk end det kan forekomme en nu,

i virkeligheden daarlige boligforhold, et gammelt hus, det trak ind allevegne,

regnede ned, og Kammas helbred blev faktisk ødelagt herude. Men det var

altsaa ogsaa udenfor byen —Rahbek kom ind nu og da, for det maatte han,

men Kamma kom kun sjældent den

lange vej

ind til byen, og af og til klagede

de begge over saa sjældent der fandt nogen ud til dem. Alleen derop til

nede ved Bing og Grøndahls porcelænsfabrik, det gamle bryggeri, bærer jo

nu Rahbeks navn. Den var engang et opkørt ælte, der især ved efteraar og

vinter var øde og nærmest ufremkommelig, — som laa den udenfor lov og

ret; — den laa ialfald udenfor byen: en tanke der ikke umiddelbart falder

nogen ind nu! Overfor ligger en gade med endnu enkelte smaa lave huse fra

fortidens Vesterbro men ellers høje, grimme og skidengule lejekaserner —

Henrik Ibsensvej. Saa er Platanvej endnu lidt lysere, skønt de gamle haver er

forskaarne og trafiken gør sig gældende: en gennemgangsvej! Det er paa

sidevejene dér og længere over mellem Frederiksbergalle og Gammelkonge

vej, at man endnu kan finde de yndige frederiksbergske sideveje. Vesterbro

gade har kun sine sidegader! Hér er Vester Fælledvej, der engang førte til det

store, aabne ubebyggede land og stranden. I tiden omkring den første ver

denskrig var der stykker af fælleden endnu, over for Carlsberg, græsgrønne

byggetomter, en overgang gule af fandens mælkebøtter — og rigtige græs

marker hvor der gik køer. Man saa dem som dreng fra sporvognen, der kørte