278 / 354
268
Anvendelse til Borgervæbningens Tarv skulde blive nødvendig. Fondet var
senere kun lejlighedsvis og for mindre Beløb kommet til Anvendelse, saaledes
til Gratialer til Hoboister i Anledning af Extraarbejde i Krigsaarene 1848—51
(X II p. 110, XIII p. 45); til Anskaffelse af Uniformer til 20 Personer, der vare
blevne udskrevne til Armeen ifølge Loven af 23de September 1848 og havde
gjort Tjeneste i Armeen, men derefter vare indtraadte i Borgervæbningen (XIII
p. 194); til Hjælp for de lønnede Underklasser i Væbningen under Choleratiden
(X IV p. 146); til Gratifikationer til Væbningens Tambourer og Ordonnantser
under Dyrtid (X IV p. 217 og 339; XVI p. 73); til en tilskadekommen Overkori-
stabel (XVII p. 187); til Forandring ved Lædertøj og Sabler, leverede fra Ar
meen (XVIII p. 105); til Gratiale for Extraarbejde i Krigsaaret 1864 (XXV p.
125). Fondet udgjorde nu, se Stadens Regnskab for 1866 Noten, nominelt 9,900
Rdl., men i Virkeligheden, da der derunder var indbefattet 1,800 Rdl. National
bankaktier, over 10,000 Rdl. (jfr. p. 44 Noten 10 b.). Vel var her ikke Tale om
en Udgift i den egentlige Borgervæbnings Tjeneste, men der handledes dog om
en Udgift, vedkommende Øvelse af Stadens Borgere i Benyttelse af Vaaben og
om at fremme en Indretning, der ikke kunde andet end gavne Stadens Forsvar,
hvis der skulde blive Brug for et saadant, og fremme den i snævrere Forstand
betegnede Borgervæbnings Interesse ved, naar Pligten til at deltage i samme
indtraadte for Skyttekorpsets Medlemmer, at tilføre den Personer, der allerede
vare øvede i Vaabenbrug og Skydning. Det syntes ogsaa uhensigtsmæssigt ved
blivende at accumulere et saadant Fond, naar der dog tilbød sig en passende
Anledning til dets Anvendelse, i hvilken Henseende Magistraten havde be
mærket, at ikke blot havde Borgervæbningen en stor Kassebeholdning, der vnr
gjort frugtbringende (Kommunens Regnskab 1866 p. 72, 8,408 Rdl. 74 Sk.) men
tillige et rentebærende Fond, stort omtrent 60,000 Rdl. (ibid.), hvis Bestemmelse
det navnligt var at afholde den Art af Udgifter, hvortil største Delen af de fri
villige Bidrag vare blevne anvendte, se Fd. 11te Maj 1804. Magistraten formente
endeligt, at det for at sikre sig, at det Bidrag, der nu foresloges tilstaaet
Skyttekorpset, kunde stifte vedvarende Nytte, burde gøres til et Vilkaar, at
de for samme anskaffede Rifler skulde, naar Korpset i Tiden maatte opløse
sig, afleveres til Københavns Borgervæbning. I Henhold til det saaledes
Anførte havde Magistraten indstillet, at der af »Frivillige Bidrag til Borger
væbningen« tilstodes Københavns frivillige Skarpskyttekorps et Bidrag af 400
Rdl. til Anskaffelse af Rifler, der, naar Korpset en Gang maatte opløse sig,
skulde afleveres til Københavns Borgervæbning.
Efterat Sagen som Bevillingssag var i forrige Møde bleven undergivet første
Behandling, tiltraadte Forsamlingen nu Magistratens ovenanførte Indstilling.«
Af Fondens Midler er der senere tilstaaet 1) K ø b e n h a v n s S k y t t e
f o r e n i n g a) til Anskaffelse af Rifler i 1868 et Beløb af 800 Kr., i 1869
650 Kr. og i 1882 1380 Kr., b) til Anlæg af Skydepavillon og Skydebaner paa
Amager i 1889 12,000 Kr., c) aarlige Tilskud 1892—96 å 500 Kr. = 2,500 Ivr.,