Previous Page  277 / 354 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 277 / 354 Next Page
Page Background

267

ogsaa fundet, at der var Anledning til at støtte det Formaal, der laa til Grund

for den kjøbenhavnske Skytteforenings Bestræbelser, og til navnligt at under­

støtte Korpset, naar hensaas til, at det aabnede Adgang for enhver uberygtet

ung Mand, hvorfor det maatte antages, at mange af Medlemmerne allerede kunde

have trangt ved at afse Tiden og afholde de hver Enkelt vedkommende Ud­

gifter. Efter den af Bestyrelsen mundtligt meddelte nærmere Forklaring var

det især Mangel paa egne Kifler til Brug ved Skiveskydning, der voldte Korpset

Hindring i dets Øvelser, da det nu maatte leje Rifler, og foruden at der derved

voldtes Udgift, kom Vaabenet ikke i Mandskabets Hænder, efterat Skydeøvelsen

var forbi, saa at Mandskabet ikke fik Lejlighed til at blive nærmere bekjendt

med dets Behandling. Et Antal af 12 Rifler vilde efter Bestyrelsens Opgivende

kunne i det Væsentlige afhjælpe det nuværende Savn, og da en Riffel af den nu

her vedtagne Konstruktion for Bagladningsgeværer efter Opgivende kostede

28 Rdl., formente Magistraten, at der kunde være Anledning til at tilstaa Korpset

een Gang for alle et Beløb af 400 Rdl. til Anskaffelse af Rifler. Hvorvidt der

kunde være Anledning til fremdeles at tilstaa Korpset en i alt Fald mindre,

aarlig Understøttelse, maatte forbeholdes en senere Beslutning. Magistraten

formente fremdeles, at den foreslaaede Understøttelse med 400 Rdl. kunde af­

holdes af Renterne af det Fond, der benævnedes »Frivillige Bidrag til Borger­

væbningen«. Til Oplysning om dette Fonds Beskaffenhed var der vedlagt en

Skrivelse fra senere afdøde G e h e j m e r a a d P. G. B a n g af 24de Marts 1848

til Borgerrepræsentanternes Formand, hvoraf det saas, at Gehejmeraad Bang,

fra hvem det første Skridt var udgaaet, i k k e s æ r l i g t h a v d e h a v t

B o r g e r v æ b n i n g e n f o r Øj e , m e n F æ d r e l a n d e t s o g H o v e d ­

s t a d e n s F o r s v a r i A l m i n d e l i g h e d , og ligeledes V æ b n i n g i A l ­

m i n d e l i g h e d o g i s æ r d e V æ b n e d e s I n d ø v e l s e . Den derefter ned­

satte Komité (Borgerrepræsentanternes Forhandlinger IX p. 6), hvis Betænk­

ning ligeledes var vedlagt, havde forudsat, at der fra Krigsministeriet vilde blive

truffet Foranstaltning til at forstærke Københavns Borgervæbning, og at man

for dette Tilfælde skulde opfordre til at yde frivillige Bidrag til at medvirke

til Beklædnings Anskaffelse for dem, der ikke selv vare istand dertil, til Er­

statning for Savn i Udkomne, samt til andre lignende Formaal, f. Ex. Laza­

rethers Oprettelse m. m. Under 21de Marts 1848 udgik derefter i Kommunal­

bestyrelsens Navn en Indbydelse, hvori der sagdes, at Hovedstadens Borgere og

vaabendygtige Indvaanere vare kaldede til at forsvare Byen og vaage over dens

Sikkerhed, medens Hæren kæmpede andetsteds, og der opfordredes til at samle

Midler for at lette Pligten til at sørge for Stadens Forsvar og Sikkerhed, hvilket

senere betegnedes som Bidrag til Borgervæbningens Fremme. Borgerrepræsen­

tanternes Forhandlinger X pag. 41 og 162 viste, at der i Henhold til denne Ind­

bydelse i Alt var indkommet 17,462 Rdl. 25 Sk., hvoraf der var udgivet 10,289 Rdl.

52 Sk. til Vagtgodtgjørelse og Anskaffelse af Vaabenfrakker og Chaeots, og at

man derefter havde ophørt med Vagtgodtgørelser og vedtaget at opbevare Rest­

beløbet, indtil muligt en anden, for Kommunens Interesse mere magtpaaliggende