HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bibliotekerne i Brønshøj

publikum den 4. marts 1933. I løbet af den første måned blev der ind

meldt 75 lånere, og der blev udlånt 562 bind.

Som i alle andre af institutionens små filialer var åbningstiden be

grænset til nogle få dage om ugen, og det gjorde, at én bibliotekar

kunne bestride arbejdet i to biblioteker. For Brønshøj-området betød

det således, at den samme bibliotekar bestyrede både Husum og Bispe-

bjerg-filialerne. Den begrænsede åbningstid og den lille bogbestand

gjorde imidlertid, at biblioteket på kirkeloftet aldrig nåede at blive

nogen udtalt succes. I de syv år det eksisterede, lå det årlige udlån på

kun godt 15.000 bind, og i slutningen af 30erne konstateredes oven i

købet en nedgang i udlånet, som affødte overvejelser om, hvorvidt

biblioteket burde nedlægges. Der virkede derfor ikke som nogen kata

strofe, da sognepræsten i slutningen af 1939 meddelte, at biblioteket

måtte fraflytte lokalerne i løbet af 1940, fordi menighedsrådet nu selv

fik brug for dem. Sognepræsten kunne dog tilbyde institutionen et an

det lejemål i en villa, som han selv ejede, ligesom der også meget

prompte kom tilbud på et lejemål i et planlagt nybyggeri på Frederiks-

sundsvej, men villaen viste sig at være totalt uegnet til biblioteksfor

mål, og nybygningen var endnu kun på planlægningsstadiet, så det

kom som en lettelse, da stadsbibliotekaren omkring

. juli meddelte,

at man fra rådhuset havde henledt opmærksomheden på en lejlighed

på Islevhusvej, som var ledig, og som kunne erhverves til bibliotek.

Lejligheden bestod af

3Vt

værelse og var beliggende i stuen på Islev

husvej

, en ganske central beliggenhed, omend lovlig nær på kom

munegrænsen. Der var kun få skridt til sporvognens endestation på

Husum Torv og bydelens forretningscentrum, ligesom der heller ikke

var langt til den planlagte S-togsstation. Ved at fjerne væggene mel

lem de tre store rum kunne man få et udlånslokale på ca. 50 m2, gan

ske vist vinkelformet, men fuldt overskueligt fra skranken, og det lille

værelse kunne bruges som kontor og magasin. Fordelene ved dette

lejemål var så åbenlyse, at institutionen øjeblikkelig slog til. Det nye

bibliotek, som blev åbnet den

. oktober, var holdt i den for tiden

karakteristiske biblioteksstil med mørktbejdsede reoler og møbler,

men udlånslokalet var hyggeligt og lyst, og der var sørget for en større

bogbestand end den, de gamle lokaler havde kunnet rumme. Alt i alt

betød flytningen en kendelig forbedring af biblioteksforholdene i Hu

sum, men som stadsbibliotekaren sukkede i sin årsberetning for

109