teket skal kunne bruges af handicappede. Biblioteket er et etrums-
bibliotek med fælles skranke for børn og voksne, og det virker med
sine farver: rødt, brunt, hvidt, sine mange grønne planter og sin hele
indretning meget indbydende. At byggeri og materialer på andre
måder har vist sig mindre tilfredsstillende skal med for fuldstændighe
dens skyld. Der tænkes her på utæt tag, træk fra vinduer og de klima
gener, der fremkommer ved syntetisk tæppebelægning på betongulv.
Bibliotekets bogsamling for voksne blev grundlagt i 1925, idet den
stammer fra distriktsbiblioteket på Vibevej, der blev nedlagt i forbin
delse med åbningen af afdelingen i Tingbjerg. Pr. 31.12 .1984 haves
38.519 bind til voksne og 26.850 bind til børn. Udlånstallet toppede i
1981 med 125.681 bind, heraf 65.742 bind udlånt til voksne. Det fore
tog et dobbeltdyk i 1983 og 1984 med henholdsvis 109.836 bind og
97.563 bind udlånt i alt. Af mulige årsager til bevægelserne kan næv
nes typograflockouten i 1981 og et faldende befolkningstal, som i
årene 1981 og 1982 har vist sig særligt i aldersgruppen 13 - 17 år. Til
syneladende har befolkningstallet nu stabiliseret sig i Tingbjerg.
De første 10 år af bibliotekets virksomhed har været meget ind
holdsrige, og brugerne af biblioteket og dets personale har følt sig godt
tilpas med hinanden.
For personalet var det en stor forandring at komme fra de rolige,
reserverede lånere i Brønshøj til en placering helt tæt på de børnerige
husblokke i Tingbjerg. I 1973 var ca. 2.800 af Tingbjergs ca. 7.200
indbyggere under 13 år, og mange af disse gik ud fra, at der var åbnet
en ny vuggestue, børnehave eller fritidsungdomsklub, hvor man
kunne more sig helt frit. Da det fåtallige personale ikke kunne over
komme at holde styr på de op til 70 børn, der kunne opholde sig samti
dig på biblioteket, resulterede det snart i »uroproblemer«.
Til uvurderlig støtte ved løsningen af disse problemer var den op
bakning, biblioteket fik af brugerne, kanaliseret dels gennem det før
omtalte fællesråd, dels gennem Tingbjerggruppen, som er en gruppe
af institutionsfolk, der tager forskellige socialpædagogiske initiativer i
lokalområdet. Biblioteket fik straks plads i begge organer og følte nu,
at problemerne blev mulige at klare, idet man kunne få råd og vejled
ning af erfarne folk. Gennem fællesrådet mobiliseredes frivillige for
ældre til en vagtordning, hvor man hjalp med at holde styr på bør
nene, og vi havde meget samkvem med lærere og andre pædagoger,
114