Bibliotekerne på Christianshavn og Islands Brygge
1895, har i »Amagerbladet« (oktober 1978) nedfældet sine erindrin
ger om et biblioteksbesøg hos lærer Eskildsen: »Manden (Eskildsen)
var skolelærer og sad inde bag ved i privaten og rettede stile. Hun (fru
Eskildsen) færdedes smilende på hjemmebane med sutsko og for
klæde. Men glemte hun i skyndingen at lukke døren bag sig ud til køk
kenet - sådan var lokaliteterne - sivede der ofte stærke dufte af hvid
kålssuppe og klipfisk ud til de sultne lånere«. I Brogade 5 må der altså
have været bolig for bibliotekaren.
Da lærer Eskildsen afgik på grund af alder 1919, afløstes han af tid
ligere adjunkt på Herlufsholm, cand.mag. Poul Rehling Fischer, som
virkede til 1937. Carl Bitsch beskriver ham som »en nobel velvidende
mand«, og senere afdelingsbibliotekar Juliane Iversen husker ham som
»en meget elskværdig chef, der dog virkede mere akademisk end folke
lig«. Fra hans tid mindes Juliane Iversen »udlånsvirksomheden som
farverig og livlig. Lånerne repræsenterede et bredt udsnit af den chri-
stianshavnske befolkning. Foruden den almindelige borger var origi
naler, samt mere eller mindre drikfældige personer, et ikke ualminde
ligt syn i biblioteket«. Hun fortæller, at »forholdet mellem publikum
og personale var i enhver henseende mønsterværdigt, såvel hyggeligt
som fornøjeligt . . . at rotterne trivedes vel i gården forstyrrede ikke
freden og tilfredsheden hos nogen i al almindelighed. Da en rengø
ringsdame engang blev spurgt, hvorfor hun altid bankede hårdt på
døren til skralderummet, inden hun gik derind med sin spand, svarede
hun: For at jage rotterne vækl«
Da der åbnedes en ny udlånsfilial på Islands Brygge 1928, vandrede
en del lånere, der ellers plejede at komme i Brogade, til det nye biblio
tek på Bryggen, som var nærmere for dem. Denne filial kom til at høre
under det dengang nye kredsbibliotek i Sundbyerne, men 1939-40
blev det lagt under Christianshavns bibliotek.
1931 overtog biblioteket nye lokaler i den nyopførte kommunale byg
ning i Torvegade 45-47. Professor Edv. Thomsens hus med dets rene
og store, rolige flader betød et brud på fortidsstemningen i den gamle
bydel med de stille kanaler, men biblioteket fik gode ydre forhold at
arbejde under i »Lagkagehuset«, som det blev kaldt, bygget i øvrigt på
den grund, hvor engang det så berygtede tugt-, rasp- og forbedrings
hus havde ligget. I forbindelse med en avispolemik om overskridel-
117