124 / 220
Bibliotekerne på Christianshavn og Islands Brygge
gaard og forfatteren Jakob Bech Nygaard. Man havde kunstudstillin
ger af forskellig art og forsøgte sig med pladekoncerter. Den første
koncertaften i november 1971 var en Wagner-aften. Omgangsfor
merne ændredes. Mens det kvindelige personale hidtil havde været
iført kjoler, var det nu lange bukser og endog indimellem træsko. Til
taleformen »De« personalet imellem var delvis bortfaldet og erstattet
af »du«, og denne tiltale vandt også indpas låner og personale imel
lem.
Problemet med de unge, som man først havde mærket i musikafde
lingen, antog imidlertid stadig større dimensioner. De unge kom
somme tider 20-30 ad gangen, og sjældent for at læse, men for at have
et sted at opholde sig. De larmede overalt i børnebiblioteket, hvor de
mindste blev fortrængt, i voksenafdelingen, hvorfra ældre mennesker
flygtede, og især i musikværelset, hvor det gik hårdt ud over stole og
høretelefoner. På bibliotekets initiativ afholdtes i maj 1974 et møde i
ungdomsklubben, Prinsessegade 15. I mødet deltog psykolog og kon
sulent ved Københavns kommune Niels Henrik Vilien, klubbens med
arbejdere, de unge selv og fra biblioteket børnebibliotekarerne og af
delingsbibliotekaren. Resultatet af dette møde, hvoraf det fremgik, at
der var stor mangel på ungdomslokaler, og at de unge på den davæ
rende »biografside« af Torvegade ikke ville have noget som helst med
de unge, der boede på den anden side af gaden at gøre, blev, at den
nedlagte galvaniseringsfabrik i Amagergade blev omdannet til en
foreløbig ungdomsklub, åben for de unge om eftermiddagen og afte
nen, hvor de havde brug for det, og beliggende på den for dem »rig
tige« side af Torvegade.
Resultatet var mærkbart næsten med det samme. Mange af de unge
forsvandt fra biblioteket, og en sværm af mindre børn, der før ikke
turde komme, dukkede op. Til at tage sig af de unge havde biblioteket
allerede i 1973 ansat en såkaldt »uromedhjælp«, som skulle prøve at
»tage tingene i opløbet« ved at snakke med de unge, der kom. Også
denne foranstaltning hjalp, og da senere »Beboerhuset« i Dronnin-
gensgade, der rykkede ind i den gamle Kofoeds skoles bygning, var en
realitet, var også det en medvirkende årsag til klaring af problemerne.
Desuden var det en hjælp, at biblioteket fik en repræsentant i lokalrå
det, hvor man kunne snakke om problemerne og finde udveje til be
kæmpelse af dem.
6
1 2 1