Bibliotekerne på Christianshavn og Islands Brygge
Mapper deponeres, træder man ind i den store Sal, i hvilken den tre
fløjede Skranke skal passeres for at naa ind til Reolerne, der er indbyg
get i Væggene Lokalet rundt. Paa Væggen t.v. for Indgangen er
anbragt Skrivepulte og Opslagstavler med Boglister, og Grupper af
Bøger om Dagens Emner kan efterses i den særlige Udstillingsreol« . . .
Det er bemærkelsesværdigt, at man endnu ikke havde noget særskilt
børnebibliotek på Christianshavn. Men et samarbejde med skolerne
fandt dog sted. Man gav kursus i bøgers brug på bydelens skoler og var
i øvrigt skolerne behjælpelig ved opbygning af bogsamlinger. Biblio
teksorienteringen er fortsat gennem alle årene, og i dag gives oriente
ring såvel for børn som for unge på Christianshavns Døtreskole i
Dronningensgade og Christianshavns skole i Prinsessegade.
Var der imidlertid ikke noget decideret børnebibliotek på dette tids
punkt, så var der dog indrettet et ungdomsudlån, der lå i eget lokale
ind til gården. Aflevering af bøger foregik ved skranken i det store ud
lån, hvorefter de unge lånere gik indad døren til højre. Der var plads
til ca. 3.000 bind og også her en del siddepladser og borde.
I disse år påbegyndtes en dagbog om hverdagens pligter, fortræde
ligheder og begivenheder på biblioteket. Personalets fravær og syg
domme noteredes, og opståede uoverensstemmelser mellem personale
og publikum, der dog altid klaredes på en for alle parter fornuftig, hu
moristisk og stilfærdig måde. Krisetider og krig afspejles i dagbogens
notater. I 1938 anmodede kordegn Kofoed om udrangerede bøger til
sin skole, og samme år holdtes en udstilling af bøger med titlen »Penge
og diktatorer«. Man fornemmer ved læsning af dagbogen, at der
blandt personalet var en enkelt med nazistiske sympatier, og også en
jøde, som 1943 flygtede til Sverige. Det må have givet spændinger,
som man nu kun kan gisne om. Under dække af studiekredse holdt
modstandsgrupper møde på biblioteket.
I 1950 indrettede man i den tidligere ungdomsafdeling Københavns
7. børnebibliotek. Lokalet var bestemt ikke stort, kun 26,4 m2, og da
der ikke fandtes noget offentligt børnebibliotek i Sundbyerne, havde
det nye børnebibliotek benyttere også uden for Christianshavn. Der
var en reolplads på 60 hyldemeter, og man startede med en bogbe
stand på 2.900 bind. Udlånsekspeditionen var fælles for børn og
voksne og fungerede udmærket. Samtidig blev avislæsesalen, der var
overflyttet fra Larslejstræde til Christianshavns bibliotek, forenet
119