Bibliotekerne på Christianshavn og Islands Brygge
5.000 bøger, som de havde lånt ved kampagnen i december, de tomme
hylder blev fyldt op igen, og biblioteket fungerede atter normalt.
Besparelsen ved nedskæringerne var ikke stor, christianshavnerne
var desuden bange for at få slået det lokale miljø i stykker, bydelsstolt-
heden var krænket, og ingen havde lyst til at forlade bydelen for at
låne bøger andetsteds. Biblioteket er i øvrigt et af de trafikalt bedst
placerede, idet det vender ud til den stærkt befærdede Torvegade med
busstoppested for linierne 2,
8
, 9, 3 1, 37 ved dets indgang. Det havde
på nedskæringstidspunktet det største udlån pr. indbygger af samtlige
københavnske biblioteker. Med hensyn til prognoserne om indbygger
tallet viste udviklingen, at indbyggertallet i 1980erne har været godt
over 8.000, og udlånet af bøger er steget fra 166.000 i 1975-76 til
202.000 i 1983.
I 1978 besluttede Københavns kommune til christianshavnernes og
personalets store glæde at udvide biblioteket med 220 m2. Det var de
lokaler, der blev ledige, da Instituttet for Folkemindevidenskab flyt
tede til det nye universitet på Amager, og som lå i umiddelbar tilknyt
ning til biblioteket. Børnebiblioteket flyttedes til de nye lokaler og ad
skiltes effektivt fra voksenafdelingen. Voksenafdelingen udvidedes
med det gamle børnebibliotek, der blev flere læsepladser, og der ind
rettedes igen et særligt ungdomshjørne. Indgangen til biblioteket blev
nu atter Torvegade 47. Den 15. juni 1981 holdtes 50 års jubilæum for
indflytning i »Lagkagehuset« og indvielse af den store udvidelse. Der
blev serveret vin og dertil den lokale bagers berømte store kransekage.
Talerne var mange, bl. a. sagde fhv. organist Carl Bitsch: »Mod dum
hed kæmper selv guderne forgæves, men uvidenhed kan man kureres
for, bl. a. ved at slide trapperne op her i Torvegade 45-47 på Christi-
anshavns bibliotek«.
Foredrag og oplæsningsaftener m.v. var der nu ikke mere råd til,
men ind imellem fik biblioteket tilbudt gratis arrangementer af lokale
folk. I marts 1983 opførte således Ulla Nicolai fra »Mælkebøtten« på
Christiania med venner »En fimbulvinters magiske kærlighed. Sange
og digte«, der blev spillet, sunget, fremsagt digte og danset.
Vi er nu på vor vandring gennem dette stykke bibliotekshistorie
nået frem til årsskiftet 1984/85, og denne beretning skal afsluttes med
en her og nu redegørelse. Bogbestanden er på omkring 75.000 bind,
mod de 1.630 bøger man begyndte med for
100
år siden, og udlånet på
125